To dage med ny viden og faglig sparring
Hjerneforskning, nye pædagogiske metoder og hverdagens dilemmaer var på plakaten, da familieplejerne mødtes til konference. Og så var der naturligvis plads til faglig sparring, gode diskussioner og socialt samvær med kolleger fra nær og fjern
– Det dur ikke, at kommunen kan sætte jer ned i vederlag eller ligefrem flytter jeres plejebarn efter forgodtbefindende. Det skaber usikkerhed for jer - og det skaber utryghed for de børn, I passer på. Det skal der laves om på.
Sådan lød det fra Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, da hun åbnede årets familieplejekonference i Middelfart den 29. maj.
KL har indrømmet, at deres vederlagsmodel er uhensigtsmæssig – de sender den til syn, siger de. Den indrømmelse ser jeg som en åbning for, at vi kan lave en aftale med KL, som vi kan bruge til noget.
Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne
I sin tale pegede hun på, at stabile anbringelser kræver tre ting: Det rette match mellem barnet og anbringelsessted fra starten, at barnets netværk inddrages i processen, og at der er ro omkring familieplejernes arbejdsvilkår. Det sidste ser næstformanden forsigtigt optimistisk på:
– KL har indrømmet, at deres vederlagsmodel er uhensigtsmæssig – de sender den til syn, siger de. Den indrømmelse ser jeg som en åbning for, at vi kan lave en aftale med KL, som vi kan bruge til noget.
Tandbørstning – omsorg eller overgreb?
Udover ordentlige arbejdsvilkår har familieplejere brug for faglig sparring og input, og det er netop, hvad konferencen bød på. Blandt andet blev deltagerne præsenteret for reglerne for magtanvendelse: Hvad må man, og hvad må man ikke, når det drejer sig om plejebørn?
Det spørgsmål var socialfaglig konsulent Wenche Svensson kommet for at give familieplejerne svar på. Og selvom voksenansvarsloven kan lyde som et noget tørt emne, fik det i den grad deltagerne frem i sæderne og sat gang i diskussionen af de faglige og etiske dilemmaer, familieplejere møder hver dag.
Jeg ved godt, at man nogle gange er i en fuldstændig umulig situation, men jeg har en grundtro på, at der er andre løsninger end magtanvendelsen. Hvis vi har magtanvendelsen som redskab, så søger vi ikke efter pædagogiske veje
Wenche Svensson, socialfaglig konsulent
For selvom magtanvendelse er et indgreb i selvbestemmelsesretten, er det også i nogle situationer rettidig udøvelse af omsorg, lød det på konferencen. Med andre ord er der tale om et felt fyldt med gråzoner – for er det fx omsorg eller overgreb, når man spænder et tre-årigt barn fast i autostolen mod sin vilje eller fjerner den otteåriges iPhone fra værelset kl. to natten?
Svaret er langt fra entydigt.
– I skal finde en balance mellem ikke turde at arbejde og hele tiden tænke i pædagogiske metoder. Jeg ved godt, at man nogle gange er i en fuldstændig umulig situation, men jeg har en grundtro på, at der er andre løsninger end magtanvendelsen. Hvis vi har magtanvendelsen som redskab, så søger vi ikke efter pædagogiske veje, sagde Wenche Svensson.
Få episoderne dokumenteret
En tommelfingerregel er ifølge hende, at det, der ikke står i loven, er ikke tilladt. Og magtanvendelser er ikke tilladt for familieplejere, hvilket kan skabe dilemmaer i virkelighedens verden hjemme i stuerne.
– I bevæger jer i et landskab, hvor man forventer, at I agerer professionelt. Men samtidig forventes det, at I kaster hele jeres hjerte ind i den opgave, I har fået, sagde Wenche Svensson.
Hun opfordrer familieplejerne til at tage de konkrete problematikker omkring magtanvendelse op i det personrettede tilsyn og få episoderne dokumenteret hos myndighederne, så familieplejerne ikke står med ansvaret selv.
– Det er faglige gråzoner, så drøft det med andre og få sparring med dem, der er omkring jer.
Læs mere om voksenansvarsloven
Hvis det er karatelæreren, der er stjernen, så lad ham blive den betydningsfulde voksne, selvom vi godt ved at det er jer, der har vasket den skide karatedragt og kørt dem derhen i årevis
Stine Hamburger, programleder 'Lær for livet'
Tre workshops
Efter frokost var deltagerne i workshops. Emnerne var mentalisering, livshistorier som metode - og hvordan man motiverer sit plejebarn til at opnå faglig succes. Stine Hamburger, som er programleder for frivillige i ’Lær for livet’, stod for den sidstnævnte workshop. Hun pegede blandt andet på, at i forhold til læring, så det gælder om at give plads til, at andre mennesker kan spille en vigtig delrolle i barnets liv. For måske er det ikke plejemor, som er den bedste at læse matematik med. Børn har brug for forbilleder, der kan inspirere dem, for at lære.
– Luk alle de gode voksne ind omkring jeres børn. Hvis det er karatelæreren, der er stjernen, så lad ham blive den betydningsfulde voksne, selvom vi godt ved at det er jer, der har vasket den skide karatedragt og kørt dem derhen i årevis, sagde Stine Hamburger.
Empatien sidder i pandelappen
Førstedagens sidste programpunkt førte deltagerne på en tur ind i hjernen. Specialist i neuropsykologi Ann E. Knudsen fortalte, hvad omsorgssvigt og traumatiske oplevelser gør ved børns hjerner, og hvilke konsekvenser det har for barnets adfærd.
Tidligt skadede børn kan fx have stor brug for hjælp til at navigere i det sociale spil og udvikle empati, forklarede forskeren.
– Koncentration og empati udvikles i pandelappen, og nogle børn har brug for voksne til at agere pandelapper for dem. Ikke fordi de er ondskabsfulde, men fordi de simpelthen har lukket af for det limbiske system som forsvarsmekanisme, sagde Ann E. Knudsen.
Efter mange timers koncentreret læring fik familieplejerne derpå lejlighed til at dele erfaringer og oplevelser med deres kolleger over en god middag, med livlig snak og højt humør.
Læs hvad to af deltagerne fik ud af konferencen: 'Her bliver vi klogere'