Afgangselev: Slå koldt vand i blodet

Det med ikke at fremstå underlig fyldte virkelig meget den første dag. Det er egentlig fjollet, for man er jo den, man er. Men det handlede om den usikkerhed, der ligger i det ukendte og det nye

Helle Aabjerg Augustinussen, nyuddannet socialpædagog

Det var så pinligt

‘Velkommen til Danmarks største og vigtigste uddannelse’ annoncerede rektor, da Helle Aabjerg Augustinussen og de andre, nye studerende var kommet indenfor. Hun spejdede rundt i salen: ‘Hvem ligner den type, jeg svinger godt med, og hvem gør ikke?’ 

– Alle var oppe på beatet og forsøgte at fremstå fra deres bedste side, for det gælder om at finde nogen, man kan have det godt med. Jeg var meget opmærksom på min egen fremtoning – hvordan jeg bevægede mig, og at jeg ikke var for højrøstet, fortæller hun.

Nu gælder det bare om ikke at være pinlig, tænkte Helle Aabjerg Augustinussen, hvorefter hun fik forvildet sig væk fra sin studiegruppe og deres tutorer. Det var lige dét, der ikke måtte ske.

– Jeg syntes selv, at det var så pinligt. Da jeg fandt dem igen, skulle vi stå i en rundkreds, tage skoene af og fortælle noget om os selv. Og da jeg tog mine af, opdagede jeg, at mine strømper var forskellige og helt forvaskede, fortæller hun og fortsætter: 

– Det med ikke at fremstå underlig fyldte virkelig meget den første dag. Det er egentlig fjollet, for man er jo den, man er. Men det handlede om den usikkerhed, der ligger i det ukendte og det nye. Man vil gerne passe ind og give et godt førstehåndsindtryk, siger hun.

Dengang tænkte jeg, at nu skal jeg være pædagog og gøre noget godt for andre, og jeg vidste, at jeg ville arbejde med mennesker med særlige udfordringer. Men jeg havde en meget snæver forståelse af, hvad det ville sige

Helle Aabjerg Augustinussen, nyuddannet socialpædagog

Der er ingen grænser

Meget er sket siden den dag, Helle Aabjerg Augustinussen tog hul på uddannelsen til pædagog – både med hende selv og hendes viden om faget. Det samme vil ske for de studerende, der i disse uger starter på pædagoguddannelsen. Alligevel vil Helle Aabjerg Augustinussen gerne give dem nogle af sine erfaringer med på vejen.

– Dengang tænkte jeg, at nu skal jeg være pædagog og gøre noget godt for andre, og jeg vidste, at jeg ville arbejde med mennesker med særlige udfordringer. Men jeg havde en meget snæver forståelse af, hvad det ville sige. Jeg vidste, at det indebar noget relationsarbejde og læring om menneskers udvikling og tænkning. Kort og godt. Senere har jeg fundet ud af, at det også er en masse andet. Faktisk er der ingen grænser for, hvad man kan interessere sig for. Og på grundforløbet bliver man introduceret for mange små områder, som man kan dykke længere ned i, siger hun.

Helle Aabjerg Augustinussen blev hurtigt grebet af undervisningen – særligt når underviserne var dygtige til at veksle mellem at forelæse og at inddrage de studerende i diskussioner om fag og praksis. Hun slugte sultent viden om tværfagligt samarbejde, relationer til og kommunikation med mennesker i udsatte positioner og videnskabsteori. Og tre gange i løbet af studiet skulle den nye viden prøves af i praksis. 

Når man skal tilegne sig viden om mennesker og menneskesyn, så finder man også ud af en masse om sig selv og reflekterer over eget liv

Helle Aabjerg Augustinussen, nyuddannet socialpædagog

Klogere på sig selv

Helle Aabjerg Augustinussen var i praktik i en vuggestue, på et bosted for voksne med udviklingshæmning og på en psykiatrisk afdeling for unge med spiseforstyrrelser. Her oplevede hun at stå med favnen fuld af ansvar midt i en travl hverdag.

– Det kan være virkelig skræmmende, for det er jo mennesker, vi arbejder med. Og man skal være meget opmærksom på, at det ikke bliver for meget for én, og man skal lære at sige fra, når det er nødvendigt, siger hun og fortsætter:

– Jeg oplevede også, at jeg manglede viden om forskellige ting – fx hvad det vil sige at være kognitivt tilbagestående, og hvordan man arbejder med voksne, der er det. Så måtte jeg jo selv opsøge den viden. Det var enormt lærerigt.

Som en del af uddannelsen havde hun desuden mulighed for at rejse til udlandet og var fx fire uger i Brasilien i forbindelse med sit valgmodul ‘Sundhedsfremme og bevægelse’. Og ud over, at praktikforløbene lærte Helle Aabjerg Augustinussen en masse om pædagogfaget, så fik de også hendes øjne op for, at der var flere målgrupper, hun senere kunne have lyst til at arbejde med. 

– Jeg havde en klar idé om, at jeg skulle bruge uddannelsen til at arbejde med udsatte unge. Men pludselig kunne jeg se, at der var mange flere muligheder, fortæller hun.

Og endelig lærte det hende en hel masse om sig selv.

– Når man skal tilegne sig viden om mennesker og menneskesyn, så finder man også ud af en masse om sig selv og reflekterer over eget liv. Jeg har desuden skullet møde mange forskellige typer af mennesker og øve mig i relationsarbejde. Det arbejde påvirker én følelsesmæssigt, hvilket man også skal arbejde med. Ligesom det udvikler én at have ansvar for andre mennesker og indflydelse på deres liv, siger hun.

Du skal bare være nysgerrig – søg viden og forhold dig kritisk til det, du bliver præsenteret for. Og sørg for at deltage i arrangementer og at lave noget sammen med de andre studerende. Så skal det nok gå

Helle Aabjerg Augustinussen, nyuddannet socialpædagog

Det skal nok gå

I den udviklingsproces har det været vigtigt for Helle Aabjerg Augustinussen at have en tryg base af gode venner omkring sig på studiet. Men pædagoguddannelsen er et omskifteligt studie, fortæller hun, hvor man flere gange skifter hold og studiegrupper, ligesom man vælger forskellige specialiseringer og er spredt for alle vinde under praktikforløbene.

– Derfor er det virkelig vigtigt at kende folk på kryds og tværs af uddannelsen. Det kan man bl.a. komme til ved at deltage i de aktiviteter, der bliver tilbudt på studiet. Det giver tryghed, siger hun.

Helle Aabjerg Augustinussen har bl.a. selv valgt at være tutor for nye studerende, at gå aktivt ind i studenterpolitik og at være med i skolens festudvalg. 

Efter tre et halvt år føles studielivet som hendes sikre fundament i modsætning til det endnu ukendte arbejdsliv, der venter ret forude. Og hvis hun i dag mødte 21-årige Helle Aabjerg Augustinussen med blikket stift rettet mod sin GPS og skoletasken fuld af bange anelser, ville hun sige: Slå koldt vand i blodet.

– Der kommer et tidspunkt, hvor man mærker, at der på en eller anden måde er en retning og et mål. Du skal bare være nysgerrig – søg viden og forhold dig kritisk til det, du bliver præsenteret for. Og sørg for at deltage i arrangementer og at lave noget sammen med de andre studerende. Så skal det nok gå.