Medlemmer: Et svært dilemma
Debatten om låste døre på bosteder har rullet på de sociale medier – også blandt Socialpædagogernes medlemmer. Med aftalen om de nye regler for magtanvendelse er diskussionen for alvor blusset op igen - ikke mindst på Facebook. Og her viser de mange kommentarer, at det er et svært dilemma: Mens nogle ser de nye beføjelser som en tryghed for borgere og personale, frygter andre, at de nye regler vil kunne misbruges.
Vi har plukket lidt i de mange kommentarer på Facebooksiden ’Socialpædagog til socialpædagog’:
Henrik Knudsen
"Jeg synes, det er et dilemma. Man vil altid kunne forhindre, at borgerne går - simpelthen ved at borgeren er sammen med et personale 24/7. Men virkeligheden er jo også, at det koster penge."
Lene Kræmmer Christiansen
"Jeg vil hellere, at der bliver kæmpet for en ordentlig normering, hvor der er det pædagogiske opsyn, som der er behov for - og at der arbejdes pædagogisk med at skabe et miljø, hvor borgerne ikke får lyst/mulighed for at gå. Kan godt frygte, at låste døre kan bruges negativt i endnu en sparerunde."
John Rasmussen
"Vi holder vel også vores helt små børn væk fra vejen. Udviklingshæmmede er jo udviklet som børn. At styre, hvor de bevæger sig hen, er da kun fornuftigt."
Grete Ringgaard
"At låse dørene er et voldsomt indgreb. Vi skal passe på, at vi ikke undlader at tænke i alternativer, fordi det er lettere og personalebesparende at låse. Med lad os vente og se, hvad der sker."
Trine Luca
"Min far bor på et plejehjem (hjerneskadet og kognitivt på 2 års niveau), så ud over at jeg er pædagog og har oplevet problematikken mange gange i mit faglige virke, så har jeg også stået som pårørende - skrækslagen, fordi min far endnu engang er ’stukket af’. På ingen måde trafik- eller natursikker. Nogle gange stak han af om natten, nogle gange et ubevogtet øjeblik. Hver gang med risiko for at komme galt afsted og i værste fald dø. Han er blevet fundet ved havnen, på trafikerede veje, i haver osv.
Selvfølgelig vil 1:1 være at foretrække, men når det nu ikke er virkeligheden, så er det her næstbedste mulighed. Selvfølgelig skal den ikke erstatte noget pædagogisk tiltag, og den magt, det giver personalet, skal selvsagt ikke misbruges.
Men vi har et ansvar for at passe på de mennesker, som ikke kan passe på sig selv. Og jeg siger jer, at der er mange gange, hvor jeg ville have foretrukket en låst dør frem for timers bekymring, og de skader min far har pådraget sig og kunne have pådraget sig på sine selvstændige ture ud af huset."
Jonna Bæch-Laursen
"Vi kan bedre give den enkelte borger tid, nærvær og aktiviteter efter tur og behov, når vi ikke skal bruge tid på at holde øje med, om de andre beboere løber ud på vejen eller til søen og kommer til skade."
Lene Kræmmer Christiansen
"Men hvad med alle de andre borgere, om ikke går? Hvorfor skal de være bag låste døre som i et fængsel? Og hvad med de pårørende til ovennævnte gruppe som føler, at de besøger deres pårørende i et fængsel, hvor de ikke engang kan åbne en terrassedøre om sommeren, uden at de skal finde en personale, som kan låse op?"
Henrik Basse Jørgensen
"Voksne mennesker, der kognitivt fungerer som på 2-årsalderen, vil sjældent kunne forstå risikoen ved f.eks. at gå i korte ærmer i en snestorm. Hvis det kunne forhindres pædagogisk, hvorfor er der så så mange, der forsvinder fra bosteder hvert år?"
Kamilla Gundersen
"Nej, det er ikke specielt fantastisk, hvis det erstatter socialpædagogisk støtte og faglighed."