Vejen til det ordinære arbejdsmarked

Guldborgsund Handicap har gennem de sidste mange år haft stort held med at hjælpe borgere fra beskyttet beskæftigelse ud på det ordinære arbejdsmarked. Med inspiration fra den amerikanske bevægelse ’Supported Employment’ er der iværksat flere initiativer, der har som formål at understøtte borgere med handicap i at få et godt og meningsfuldt arbejdsliv.

Tankegangen er, at borgere med handicap ikke skal beskyttes på særlige arbejdspladser udelukkende indrettet til borgere med handicap, men derimod støttes til at blive integreret på almindelige arbejdspladser. Der er dermed tale om en ’støttet beskæftigelse’ frem for ’beskyttet beskæftigelse’.

Indsatsen er koordineret og udført af organisationens to jobkonsulenter. De varetager en række opgaver forbundet med at hjælpe borgeren ind på arbejdsmarkedet og skabe en stærk rød tråd i forløbet.

Konsulenterne går først og fremmest i dialog med borgerne og lægger en plan for, hvad de ønsker, og hvad der er muligt.

Dernæst skal der ofte sættes ind på flere fronter med inddragelse af både jobcenter, uddannelsesinstitutioner, arbejdsplads og ikke mindst borgeren selv. Konsulenterne sørger for at fastholde både virksomhed, borger og andre interessenter på målet og følger borgeren tæt i forløbet.

En høj succesrate
I løbet af de sidste seks år har konsulenterne hjulpet 28 personer med kognitive handicap videre i ordinær beskæftigelse. Alle sammen personer, der oprindeligt var vurderet uegnede til at varetage et arbejde.

Fastholdelsesprocenten er også bemærkelsesværdig: Samtlige borgere er nemlig blevet i deres ansættelsesforhold - med undtagelse af én borger, der skulle flytte til en anden kommune.

Netop det at fastholde borgerne i deres ansættelse oplever jobkonsulenter som den sværeste opgave. Frafaldet er nemlig ofte højt i andre kommuner – helt op til 50 pct. inden for det første års beskæftigelse.

Vi kan konstatere, at fastholdelse kræver, at der er den nødvendige støtte i en vis periode efter jobopstart. Den første tid på den nye arbejdsplads kræver tryghed og tilvænning, og det er derfor vigtigt, at man ikke smækker døren for hurtigt i, når borgeren er på vej ud af systemet.

Som job- og virksomhedskonsulent sørger man for støtte i form af opfølgningsmøder, besøg på virksomheden og en sikkerhed for, at borgeren altid kan ringe, hvis det brænder på.

Men ikke kun borgeren kan have behov for en fortsat vejledning omkring ansættelsesforholdet. Også virksomhederne bevarer kontakten og kan modtage umiddelbar vejledning, hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller udfordringer med ansættelsesforholdet. Hvis denne fleksibilitet bevares efter borgerens exit fra den beskyttede beskæftigelse, vil der kunne skabes mange og holdbare job til en mangfoldighed af arbejdsdygtige borgere i vores samfund.

Syv trin på vejen
Skulle man sætte de gode resultater i Guldborgsund Handicap på formel, ville følgende syv trin være afgørende for den vellykkede indsats:

1. I første instans er det et spørgsmål om at identificere ressourcerne hos den arbejdssøgende og finde et godt match. I Guldborgsund Handicap står jobkonsulenterne for at lave et grundigt afklaringsforløb, hvor de i dialog med borgeren definerer realistiske mål og overvejer forskellige muligheder. Der laves i den forbindelse en ressourceprofil over borgeren, der definerer kompetencer og mulige arbejdsopgaver, ideelle arbejdstider, medicinindtagelse, særlige behov, etc.
   
   
2. Afklaringsforløbet sker i et godt og fleksibelt samarbejde med visitation, jobcenter og uddannelsesinstitutioner i kommunen. Visitationen kan altid kontakte jobkonsulenten, når de har brug for sparring omkring en borgers muligheder, mens der samarbejdes med jobcenteret om overgangsforløbet fra beskyttet til ordinær beskæftigelse. Uddannelsesinstitutionerne er med til at tilrettelægge kurser, der imødekommer de specifikke behov for nye kompetencer.
   
   
3. Det er altafgørende, at der er en fælles dør mellem borger og arbejdsmarked. I Guldborgsund Handicap fungerer jobkonsulenten som den mellemmand, der har overblikket, kan lave de rette match og sikre en god dialog mellem parterne. Arbejdsgiverne er utrolig glade for den her ordning, da de med kort varsel kan modtage støtte, hvis der opstår tvivlsspørgsmål eller udfordringer.
   
   
4. Indsatsen bliver bedst, hvis der i nærmiljøet findes frem til så mange relevante beskæftigelsesmuligheder som muligt. Guldborgsund Handicap har etableret samarbejde med flere virksomheder i kommunen, der alle sætter pris på at være en del at dette netværk. Det gælder fx byens sæbefabrik, restauranter, indkøbscentre og kommunale organisationer.
   
   
5. Der skal være fokus på kompetenceudvikling. I samarbejde med uddannelsesinstitutioner som VUC og CELF tilrettelægger Guldborgsund Handicap kompetencegivende kurser målrettet den enkelte borgers behov som fx et kørekortsforløb, stilladskursus, kursus i levnedsmiddelhygiejne, motorkædesavskursus, dansk, matematik eller IT. Det er med til at give et utroligt stort løft, hvor borgerne efterfølgende kan påtage sig flere jobfunktioner og ultimativt komme videre ud i en ordinær ansættelse.
   
   
6. Når der er fundet et godt match og indgået aftale om en ansættelse, skal der iværksættes et grundigt forberedelsesforløb. Det er vigtigt, at borgerne er forberedt på hvilket arbejdsliv, de går i møde, og hvad der kræves af dem. Omvendt skal den kommende arbejdsplads også være klædt på til at tage imod en borger, der har nogle lidt andre forudsætninger end andre medarbejdere. De tilknyttede ledere, værkstedsassistenter eller kolleger bliver således vejledt af jobkonsulenten til at håndtere eventuelle særpræg og behov hos den nye medarbejder.
   
   
7. Borgeren skal i en vis periode efter jobstart have adgang til den nødvendige støtte. Den første tid på den nye arbejdsplads kræver tryghed og tilvænning, og det er derfor vigtigt, at man ikke smækker døren for hurtigt i, når borgeren er på vej ’ud af systemet’. Jobkonsulenten, der forud for ansættelsen har opbygget en tillidsfuld relation til borgeren, er her med til at skabe tryghed og lette overgangen til det nye.

Mangfoldig til gavn for alle
Mennesker med kognitive handicap er stadig en overset eller uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet mange steder i landet. Det er rigtig ærgerligt for de berørte borgere, men det er ikke mindst ærgerligt for samfundet som helhed.

De mange arbejdspladser, der samarbejder med Guldborgsund Handicap, giver alle udtryk for en stor tilfredshed. Erfaringen er, at arbejdsgiverne i kraft af det tætte samarbejde med jobkonsulenten bliver klædt på til at have medarbejdere ansat på særlige vilkår. Arbejdsgiverne sætter pris på, at de kan sparre med jobkonsulenten om eventuelle udfordringer samt få hjælp til udfyldelse af ansættelsesblanketter, ansøgning om hjælpemidler m.m..

En butikschef fra Rema 1000 fortæller fx, at den tætte opfølgning i praktikperioderne og relationen, som jobkonsulenten har til borgeren, skaber en større win/win-situation for alle parter.

Som samfund har vi lutter gode grunde til at imødekomme den mangfoldighed, der kendetegner landets arbejdsstyrke. Det kræver ofte nogle forberedelser og en vis fleksibilitet fra arbejdsgivers side, men – med butikschefens ord – er det i sidste ende en win/win for både samfund, arbejdsgiver og borger. 

 

Laura Hvalsøe-Dybdahl og Søren Rasmussen er hhv. udviklingskonsulent og virksomhedskonsulent i Guldborgsund Handicap.