5 værn mod dårlige køb
Ved du, hvordan lovgivningen beskytter udviklingshæmmede og andre mod at blive snydt økonomisk – og mod at snyde sig selv? Ellers er det værd at læse med her
1. Værgemål beskytter ikke mod dårlige handler – men det gør økonomisk umyndiggørelse.
Selv om en person har en økonomisk værge, kan han eller hun stadig indgå gyldige økonomiske aftaler – og dermed også foretage dårlige køb. Det er dog muligt også at få frataget den såkaldte økonomiske, retlige handleevne, hvilket i folkemunde betyder, at man er økonomisk umyndig og ikke længere kan indgå gyldige aftaler.
Der er tre betingelser for, at en person kan få en værge:
- Personen har en diagnose som fx udviklingshæmning eller svær demens.
- Diagnosen medfører, at personen er ude af stand til at varetage sine anliggender.
- Der er behov for et værgemål. Hvis man derudover også skal fratages den økonomiske, retlige handleevne, er det en betingelse, at der er fare for, at personen ellers forringer sin økonomi væsentligt – eller at personen bliver udnyttet økonomisk.
– Statsforvaltningen kan etablere et værgemål. Men det er kun domstolene, der kan fratage en person den retlige handleevne, og der skal ganske meget til. Det kan fx dreje sig om en psykisk syg person, der køber tre biler på en dag eller foretager andre store køb, forklarer jurist og kontorchef i Statsforvaltningen, Rie Thoustrup Sørensen.
I Danmark har omkring 1.900 mennesker fået frataget den økonomiske, retlige handleevne.
2. Aftaleloven beskytter mod manglende indsigt
Som udgangspunkt gælder underskriften for alle, der ikke er blevet frataget deres økonomiske retlige handleevne. Men hvis en sælger godt er klar over, at en kunde pga. fx udviklingshæmning ikke forstår, hvad han eller hun skriver under på, kan aftalen i nogle tilfælde blive annulleret.
I aftaleloven står der nemlig: ’Har nogen udnyttet en andens (...) manglende indsigt (...) til at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentligt misforhold til modydelsen (...), er den, der således er udnyttet, ikke bundet ved den af ham afgivne viljeserklæring’.
Bestemmelsen vil i visse tilfælde kunne beskytte fx en udviklingshæmmet, der er blevet narret til et dårligt køb.
– Men det er i sidste ende en sag for domstolene. Og det kan godt være svært at løfte bevisbyrden, for man skal fx kunne bevise, at sælgeren var klar over, at den udviklingshæmmede ikke kunne forstå aftalen. Endvidere skal der være tale om et beløb af en vis størrelse, siger Rie Thoustrup Sørensen.
3. 14 dages fortrydelsesret ved køb på nettet
Hvis borgeren har købt noget i en butik, er der kun fortrydelsesret, hvis det er aftalt ved købet. Så er forbrugerbeskyttelsen langt bedre ved køb på nettet fra butikker i EU. Her er der som udgangspunkt altid 14 dages fortrydelsesret, men hvis det oplyses ved købet, kan man kræve, at borgeren selv betaler for at sende varen retur.
Der er ikke fortrydelsesret ved køb af mad, flybilletter og oplevelser som fx koncertbilletter.
Læs mere om fortrydelsesret på Forbrugerrådet Tænk’s hjemmeside
4. Kom på Robinson-listen – og slip for telefonsælgere
Hvis en borger bliver lokket af telefonsælgere, der fx prøver at sælge aviser, forsikringer eller bøger, er der hjælp at hente med den såkaldte Robinson-liste. Hvis borgeren bliver skrevet op på listen, må telefonsælgere ikke længere kontakte ham eller hende. I forvejen er mange former for telefonsalg forbudt, men det gælder fx ikke salg af avisabonnementer.
Robinson-listen har sit navn efter Robinson Crusoe, der levede isoleret på en øde ø (og derfor ikke blev generet af sælgere), og du kan læse mere om den på borger.dk
5. Søg rådgivning hos Forbrugerrådet Tænk
Hos Forbrugerrådet Tænk kan du få mange flere råd om fx købelov, markedsføring og reklamationsret. Du kan både søge på hjemmesiden og få gratis råd i telefonen. Læs mere på taenk.dk