icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
FB_Børnefattigdom_stiger_1128x600_v3.png
Socialpædagogerne mener

Fælles front mod børnefattigdom

Sammen med 23 organisationer sender Socialpædagogerne et klart signal til hele Folketinget: det er muligt at standse den stigende børnefattigdom, hvis der er politisk vilje

Flere og flere børn vokser op i fattigdom. I 2017 var det 64.500 børn, der levede i fattigdom, viser tal fra AE-Rådet. Det er en stigning på 12.000 børn på blot et enkelt år. Men politikerne kan vende udviklingen, hvis de vil.

Sådan lyder budskabet fra en samlet alliance af organisationer og fagforbund til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), Mette Frederiksen (S) og deres kollegaer i Folketinget.

- Når I skærer i ydelserne til de voksne, rammer I ganske enkelt de allersvageste i samfundet: børnene, skriver organisationerne i brevet.

- Det er almindeligt kendt, at fattigdom i barndommen påvirker uddannelses- og jobmuligheder senere i livet. Børn, der vokser op i fattigdom, har bare ikke samme fremtidsmuligheder som deres jævnaldrende. Det er et alvorligt samfundsproblem, slår de i brevet fast.

Og opfordringen til politikerne er klar: det kommende regeringsgrundlag, som en given regering skriver efter valget, skal indeholde en langtidsholdbar løsning på problemet med børnefattigdom.

- Lad os sammen sikre, at Danmark tager et ambitiøst skridt for at knække den stigende børnefattigdomskurve. Lad os skrue op for forventningerne til netop disse børns fremtid og som samfund møde dem med det modsatte af den polarisering, de og deres familier oplever i dag, slutter brevet af.

Læs hele brevet fra de 23 organisationer

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik