icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Pengesedler-B-Colourbox.jpg
Familieplejere

Få tjekket din kontrakt

Lad os læse ansættelseskontrakten før, du skriver under. Sådan lyder anbefalingen fra Socialpædagogerne i ny kampagne målrettet plejefamilier

Er din ansættelseskontrakt som plejefamilie i orden? Få den tjekket hos Socialpædagogerne inden, du skriver under. Ellers kan det være for sent at sikre ordentlige vilkår.
Dét budskab vil Socialpædagogerne sprede i den kommende tid. Både blandt nuværende og fremtidige familie-plejemedlemmer af Socialpædagogerne.
– Vi har altid tilbudt vores medlemmer at læse kontrakten igennem, men nu gør vi en ekstra indsats for at informere om det, for det er meget vigtigt, at kontrakten er i orden. Så længe vi ikke har en overenskomst eller en anden bindende aftale, er det de individuelle kontrakter, der regulerer familieplejernes ansættelsesvilkår, siger forbundsnæstformand Verne Pedersen.

Tilbud til alle plejefamilier
Som noget nyt tilbyder Socialpædagogerne i en periode også at gennemlæse kontrakter for plejefamilier, der (endnu) ikke er medlemmer.
– Det gør vi af to grunde: For det første vil vi undgå, at nye plejefamilie kommer til at sige ja til for ringe vilkår. Både for deres egen skyld og for andres, for hvis nogen accepterer dårlige forhold, er det sværere for andre at forhandle noget bedre igennem. For det andet er det en måde at få kontakt med nye plejefamilier, der måske efterfølgende vil melde sig ind i Socialpædagogerne. Og det er vigtigt, da vi står stærkere sammen, siger Verne Pedersen.
Ikke-medlemmer kan kun få hjælp med gennemlæsning af kontrakten, mens medlemmer også kan få bistand til selve forhandlingen. 
Hvis du selv vil have læst din kontrakt igennem, kan du bruge denne online-formular. Efterfølgende kontakter vi dig indenfor 48 timer på hverdage.
Du er også meget velkommen til at tippe andre familieplejere om muligheden. Fx kan du dele facebook-annoncerne, som du finder i facebook-gruppen ’familieplejer medlem af SL.’ 

Du kan også klikke dig direkte ind på annoncerne her: 

https://facebook.com/Socialpaedagogerne/posts/2531788083498518

https://facebook.com/Socialpaedagogerne/posts/2531788046831855

https://facebook.com/Socialpaedagogerne/posts/2531787926831867

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge