Efteruddannelse skaber fremtidens specialister

Skræddersyede kurser
Til daglig arbejder Tim Vikær Andersen med at udvikle pædagoguddannelsens specialisering indenfor social- og specialpædagogik, og han ser tydelige strømninger indenfor det socialpædagogiske område. En af de mest markante tendenser lige nu er, at pædagoger efteruddannes til at være specialister indenfor særlige felter.

– Hvis vi betragter hele det socialpædagogiske område med helikopterblikket, så er det kende­tegnet ved en stadig mere specialiseret pædagogik til stadigt mere specialiserede målgrupper. Det gør, at der er et særligt behov for efteruddannelse, og at der er en særlig vinkel på efteruddannelse, fortæller han.

Først og fremmest oplever Tim Vikær Andersen en stor efterspørgsel på specifikke og skræddersyede kurser.

– Det kan være kurser, der er skræddersyet enten til hele arbejdspladser eller til nøglepersoner på den enkelte arbejdsplads, som man uddanner i noget særligt. Det kan for eksempel være, at arbejdspladsen har et behov for at udvikle ekspertise i at arbejde med selskadende adfærd eller ADHD og komorbide lidelser. Særlig målgruppeviden er i det hele taget meget efterspurgt, siger han.

Det skal nytte noget
På Københavns Professions­højskole oplever man faldende efterspørgsel på generelle efteruddannelser med et indhold, der er defineret på forhånd. Der er længere og længere mellem, at kursister tager en hel diplomuddannelse i et generelt emne. For one size fits all batter ikke i samme grad, som det gjorde tidligere.

Det har bl.a. medført, at diplomuddannelserne i social- og specialpædagogik nu er slået sammen, fordi der ikke var nok tilmeldte på de to uddannelser hver især. Til gengæld stilles der i dag store krav til, at den efteruddannelse, man vælger, skal kunne oversættes direkte til noget brugbart på arbejdspladsen, fortæller Tim Vikær Andersen.

– Det betyder bl.a., at der er en nyttetilgang til efteruddannelse. Når arbejdspladsen bruger ressourcer og tid på efteruddannelse, skal det give nytte tilbage til arbejdspladsen. Der er i høj grad fokus på, at efteruddannelse skal argumenteres i, hvordan det skal kunne bruges. Hvad skal det nytte?, forklarer han.

Undervejs på uddannelsen skal kursisterne også have et særligt fokus, der gør, at de senere kan bruge det, de lærer, hjemme på arbejdspladsen, lyder det fra Tim Vikær Andersen.

– Det duer eksempelvis ikke, at du begynder at interessere dig for misbrug, når du arbejder med unge mennesker med autisme, med mindre det er en problematik, der gør sig gældende i forhold til den målgruppe, du arbejder med. Og når du kommer tilbage til arbejdspladsen med nye kompetencer, er det rigtig vigtigt, at der også er en organisatorisk og ledelsesmæssig plan for, hvordan de nye kompetencer bliver brugt i arbejdet og delt med kollegerne.

En fælles interesse
Tim Vikær Andersen fortæller, at efteruddannelse skal nytte på flere forskellige måder. Først og fremmest skal det nytte i forhold til arbejdspladsens målgruppe og formål. Og så skal man overveje det Tim Vikær Andersen kalder ’employability’, altså ansættelsesbarhed oversat til dansk.

Samtidig skal efteruddannelse sikre den enkelte socialpædagogs muligheder for fremadrettet at være attraktiv for arbejdspladsen ved at kunne indgå i de arbejdsopgaver, der måtte komme. Efteruddannelse skal også give den enkelte mulighed for at skifte job enten der, hvor man arbejder eller til en ny stilling på en ny arbejdsplads.

Men den enkelte medarbejders efteruddannelse skal også komme også arbejdspladsen til gode, fordi den som organisation bliver mere kvalificeret, når den videreuddanner sine medarbejdere. Dermed handler efteruddannelse om, at arbejdspladsen har de medarbejdere, der besidder de nødvendige kompetencer til at sikre, at man kan løse fremtidige arbejdsopgaver. Efteruddannelse er med andre ord både et projekt for den enkelte pædagog og for den pædagogiske arbejdsplads.

Ønsker man alligevel at opkvalificere sig udenfor arbejdspladsens niche, opfordrer Tim Vikær Andersen til, at man kigger på de områder og tematikker, der kan bruges bredt over hele det socialpædagogiske felt.

– Neuropædagogik er i disse år et eksempel på en ’dåseåbner’ til rigtig mange forskellige professionsfelter, og den fortsætter sin fremmarch. Det, vi ser, er, at neuropædagogik bliver udbredt indenfor flere og flere felter. Det er lige fra mennesker med nedsat funktionsevne og mennesker med autisme til misbrugsbehandling og i psykiatrien. Det breder sig tilsyneladende også indenfor felter, hvor man ikke har brugt det før som fx i kriminalitetsforebyggelse.

Når arbejdspladsen bruger ressourcer og tid på efteruddannelse, skal det give nytte tilbage til arbejdspladsen. Der er i høj grad fokus på, at efteruddannelse skal argumenteres i, hvordan det skal kunne bruges.

Tim Vikær Andersen, lektor Københavns Professionshøjskole

Tværfaglige kompetencer
Mens der på den ene side er et øget fokus på specialisering, vil efteruddannelse i fremtiden også bære præg af den rolle, socialpædagoger kommer til at spille i samarbejdet med andre professioner. Tim Vikær Andersen fortæller, at generelle kompetencer, der kan bruges til at håndtere tværprofessionelt arbejde, også er i stigende efterspørgsel.

– Når man skal arbejde på tværs af botilbud og aktivitetstilbud, så skal man have efteruddannelse i, hvordan man kan samarbejde mellem professionsfelter som socialpædagoger, sundhedsplejersker, sygeplejersker, ergoterapeuter, beskæftigelsesafdelinger med videre. Det er en særlig vigtig kompetence, fordi der er en klar tendens til, at man skal arbejde helhedsorienteret. Og det er først og fremmest socialpædagogen, der er den helhedsorienterede medarbejder, siger han.

Med for bordenden
Tim Vikær Andersen mener derfor, at det er oplagt, at det er socialpædagogen, der sidder for bordenden, når man taler om helhedsorienterede tilgange. Men det kræver, at socialpædagoger tilegner sig kompetencer indenfor eksempelvis tværprofessionelt samarbejde, faglig kommunikation og mødeledelse.

– Det er en ny position for socialpædagogen, for det er traditionelt sagsbehandleren, der sidder der. Så i det rolleskifte er det også væsentligt, at socialpædagogen har nogle kompetencer, der kan modsvare det. Man skal kunne tale myndighedssproget, for det er væsentligt, at man som socialpædagog kan tale andre fagpersoners sprog – bl.a. andet for at kunne oversætte dem i en helhedsorienteret plan, som også kan forstås af brugere, forældre og pårørende, siger han.

Uanset hvilken retning man vælger, at ens arbejdsliv skal tage, opfordrer Tim Vikær Andersen til, at man vælger en efteruddannelse, man kan få officielt papir på enten fra en professionshøjskole eller et universitet.

– Jo mere formel din uddannelse er, jo mere vil det fylde i dit eget karriereprojekt. Det rykker ikke så meget at være på konference, som det gør at tage en diplomuddannelse. Der er mange forskellige åbninger – men jo mere du fylder på, desto vigtigere vil det være for din karriere.

Når man skal arbejde på tværs af botilbud og aktivitetstilbud, så skal man have efteruddannelse i, hvordan man kan samarbejde mellem professionsfelter.

Tim Vikær Andersen, lektor Københavns Professionshøjskole