icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Sydtoften-381-3.jpg
Artiklen er en del af fagligt fokus
Også under corona-krisen har medarbejdere og ledelse på døgntilbuddet Sydtoften 381 fastholdt et fælles fagligt blik på borgernes ressourcer - ud fra KRAP-metoden.
Coronavirus

Fokus på fagligheden under corona

Den fælles faglige tilgang giver pote under en krise, viser erfaringerne fra et døgntilbud i Billund, som fastholder KRAP-tilgangen til borgerne. At nogle borgere endda profiterer af de anderledes rutiner, er en læring, de også tager med videre

Onsdag d. 11. marts blev hverdagen på Sydtoften 381, et døgntilbud under handicap og psykiatri i Billund Kommune, som så mange andre steder anderledes. Og selvom den nye situation kunne synes uoverskuelig og dilemmafyldt, så er det lykkes medarbejderne og ledelse på døgntilbuddet at få positiv læring ud af krisen og at fastholde et fælles fagligt blik på borgernes ressourcer, fortæller teamkoordinator Jette Thomsen.

Det kan man se tre steder, forklarer hun. For det første gælder døgntilbuddets faglige fokus på KRAP-metoden (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, red.) også under corona-krisen.

– Det handler om at se alle de ressourcer, borgerne viser, nu hvor de primært opholder sig i egne lejligheder. Det er her, de spiser, og her der udbydes aktiviteter, individuel læring og udvikling. Og deres individuelle selvbestemmelse er blevet meget tydeligere nu, hvor de ikke kender andre borgeres valg, fortæller Jette Thomsen om de første tre uger i coronaens tegn.

Socialpædagogerne bruger de metodiske redskaber fra KRAP til en tydelig registrering af den adfærd, nogle af borgerne viser, for at kunne tilpasse den pædagogiske indsats eller justere borgernes adfærd med en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, hvis der er brug for det, forklarer hun.   

Kerneopgaven blev endnu skarpere
For det andet får fokus på kerneopgaven en ny vægt under corona. Voksenstøtteområdet i Billund Kommune har sammen med det private konsulentbureau Etikos udarbejdet en beskrivelse af en fælles kerneopgave:

– Og faktisk løses denne kerneopgave endnu mere skarpt nu via den nye tilgang, og at der arbejdes mere kontinuerligt individuelt i lejlighederne - og mere end tidligere med individuelle opgaveløsninger. At det professionelle tværfaglige samarbejde højnes ved at aktivitetsmedarbejderne fysisk har flyttet arbejdsplads, er der heller ingen tvivl om, siger Jette Thomsen om socialpædagogernes arbejde.

Ny læring under en krise
For det tredje bider Jette Thomsen og hendes kollegaer mærke i, at der er en del borgere, der faktisk profiterer af de ændringer, som corona-pandemien har medført.

– Flere af borgerne udviser en større ro og afslappethed, som ikke har været set i lang tid, og det er interessant. Kunne man forestille sig, at borgeren har været tæt på kaos og haft et højt stressniveau i hverdagen? De pædagogiske refleksioner er, om vi kan bruge den empiri, der opsamles, og de ressourcer borgene viser, da personalet nu ser borgerne kontinuerligt hver dag, til i samspil med aktivitetsmedarbejderne at skabe grundlag for udvikling hos borgeren på den anden side af det her, siger hun.

Tæt samarbejde med pårørende
Samarbejdet med de pårørende har desuden givet rigtig meget. De pårørende været medskabere af samhørighed for borgerne og har støttet op om 'at være sammen hver for sig' gennem alt fra digital kommunikation til at bestille pizzaer til døgntilbuddets beboere og at huske at rose medarbejderne.

– Coronaen er fortsat over os, men vi ønsker stadig at se positivt og ressourcefokuseret på hverdagen, siger Jette Thomsen og fortsætter:

– En stor og anerkendende tak til alle medarbejdere og pårørende for at mindske smitterisikoen, for at få en hverdag med udfordringer til at lykkes via fælles hjælp  - og for at have en socialpædagogisk opmærksomhed og bevare fokus på det, der lykkes. Det kan vi drage nytte af også i fremtiden.

Samskabelse og værdibaseret ledelse er fundamentet

Billund Kommune arbejder ud fra en sammenskabelsesstrategi ved navn 'Ved fælleshjælp', og resultaterne af dette ses nu tydelig under corona-epedemien, forklarer teamkoordinator Jette Thomsen.

– Eksempelvis er personalet fra aktivitetstilbuddet flyttet hjem til borgerne for herigennem at skabe forudsigelighed for borgerne. Det sikrer, at medarbejderne hjælper hinanden, siger hun.

Billund Kommunes værdisætning 'DUR - Dialog, Udvikling og Respekt' kommer også i spil:

– Dialogen var og er fundamentet for at få arbejdspladsen og privatlivet til at følges hånd i hånd, da privatlivet også for mange er udfordret og forandret. Udvikling handler om at se de udviklingsmuligheder, der nu er både for personale og borgere. Og vi har respekt for hinandens hverdag, når vi skal have en hverdag til at fungere med aktivitetsmedarbejderne og bofællesskabets faste medarbejdere, der nu er tætte kollegaer fysisk på samme arbejdsplads, siger Jette Thomsen.

Dilemmahåndteringen har personalet på Sydtoften lært at anskue og håndtere gennem en etisk metode bygget på tre teorier: Konsekvensetik, pligtetik og nærhedsetik.

Hele voksenstøtte området på Sydtoften arbejder med Etikos og dilemmahåndtering via anskuelsen gennem de tre etikker: konsekvensetik, helhedsetik og nærhedsetik.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Coronavirus, Socialpædagogisk praksis, Børn og unge