icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
20200620_SocialPæd_Stjernen18.jpg
På en af de mange udendørs legepladser, der omkranser Børnehusene Stjernen, er der skabt en særlig sanse­tunnel. Den fungerer som et rum til alle sanser, for her kan flere børn og unge ad gangen få stimuleret både syns-, høre- og følesansen. – Det er vigtigt, at de kreative ting er tæt på børnenes hverdag, og med vores sansetunnel kan de nemt fordybe sig i lige netop det, der er mest stimulerende for dem, hvad enten det er lyde, farver eller følelsen af bevægelse, fortæller socialpædagog og afdelingsleder Karen Margrethe Carlsen.
Fotoreportage

Samtlige sanser i spil

Der skrues op og ned for alle sanser i Børnehusene Stjernen. Synet, hørelsen og følesansen stimuleres med udendørs musik­instrumenter, en særlig sansetunnel – og legeredskaber, der udfordrer balancen. Hver en aktivitet bruges bevidst for at hjælpe det enkelte barn til at udvikle sig

Børnehusene Stjernen ligger i udkanten af Odense og er omgivet af grønne områder. Og på selve matriklen er der tænkt i godt med plads og luft – og brede, snoede stier, der binder alle aktiviteterne sammen – som her sandkassen og sansetunnellen.

Nogle af børnene har så mange muskelspændinger og uro i kroppen, at de nærmest konstant befinder sig i et højt aktivitetsniveau. Og selv, når de har været i skole en hel dag, må der godt ske noget – som et par hurtige køreture gennem sansetunnellen.

Et cykelhjul fyldt med egerrasler i plastik er en oplagt aktivitet til at stimulere både høre- og følesansen. – Børnene har jo vidt forskellige behov. Nogle har brug for at blive hjulpet til at finde ro – andre har brug for at blive vækket, hvis de fx er døvblinde og har en tendens til at falde  helt ind i deres egen verden. Og her er vores sansetunnel fuld af muligheder, siger socialpædagog Brigitt Borg.

At forstå børnenes signaler og udvikle en kommunikation, der giver barnet reel mulighed for indflydelse på eget liv, er noget af det vigtigste i arbejdet på Stjernen, siger afdelingsleder Karen Margrethe Carlsen, som her fornemmer, at et solidt kram er det, Mathias har mest lyst  til lige nu. – Det gode børneliv handler om tryghed, om relationer – og om at vide, hvad det enkelte barn har brug for, siger hun.

26 metal-tonerør i forskellige længder – sat sammen i en blød bue. Når man slår på de enkelte rør fra venstre mod højre, så spiller instrumentet ’Jeg ved en lærkerede’. På den måde kan alle skabe genkendelig musik.

Selv børn med spasticitet kan med den rette støtte gribe fat i de lette plastikkøller og ramme en af de farverige taster på den store xylofon – og så er der skabt musik. Idéen med de såkaldte Percussion Play-udendørs­instrumenter er netop, at de er lettilgængelige, og at alle kan spille med – også selvom man ikke har de store fysiske kræfter.

Der er stor forskel på, hvad de enkelte børn kan – men når man som Jesper her er vild med at blive udfordret fysisk, er de udendørs redskaber som fx trampolin, hængekøje og balancebom oplagte. Og den slags er der masser af på de store udendørsarealer, der løber hele vejen rundt om Stjernen.

Musik gør noget ved humøret – og på Stjernen kan alle være med. Det handler ikke om at ramme den rigtige tone – eller kunne spille en hel melodi. Det handler om glæden ved lyde – og om at  mærke vibrationerne fra instrumenterne.

Stjernen

Børnehusene Stjernen i Fraugde ved Odense er et regionalt  døgntilbud for børn og unge op til 24 år med svære hjerneskader og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er tre afdelinger med 24 døgnpladser.

Hverdagen tilrettelægges ud fra det enkelte barns ønsker og funktionsniveau – målet er at være det bedste alternativ og supplement til barnets hjem og at give alle børn og unge udviklingsmuligheder i trygge, omsorgsfulde og stimulerende rammer. 

Stjernen har eget køkken, vaskeri, fysio-/ergoterapi, sygeplejerske og teknisk personale. Børnene går i skole på special­skole eller på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Der arbejdes rehabiliterende, anerkendende og ressourceorienteret  (KRAP), konfliktnedtrappende (low arousal) og kommunikationspædagogisk (totalkommunikation).

Læs mere om Stjernen på handicapcenterfyn.dk/wm512500

I Stjernens snoezelrum kan man som Peter gemme sig helt under de glimtende lysledninger og føle roen sænke sig. Der er også musik og visuelle effekter på væggen – og en kæmpe vandseng med varme i. – Når jeg ligger helt tæt med et barn og fornemmer et roligt ånde­dræt og en afspændt krop, så ved jeg, at nærvær og samvær er et vigtigt pædagogisk redskab, fortæller socialpædagog Brigitt Borg.

Stjernen er skræddersyet til de børn og unge, der bor her. En stjerneformet bygning med seks ben, udendørs arealer med plads til leg og udfoldelse, vægge beklædt med en særlig støjisolering og blødt gulv, så man ikke slår sig. Der er også særligt lysindfald i huset samt rumdækkende lys, der tager hensyn til svagtseende.