Advokat: Drop tanken om den barmhjertige samaritaner
Når dialogen med kommunerne går i hårdknude, bliver advokat Steen Frederiksen kørt i stilling. I 30 år har han ført familieplejesager. Undervejs har han sat juridiske milepæle, men kampen slutter ikke, før kommunerne skifter syn på familieplejere.
– Det er et svigt fra kommunens side, siger advokat Steen Frederiksen og klapper resolut på en af de grønne sagsmapper, der ligger på hans skrivebord.
Et plejebarn har med vilje smadret alle vinduerne i plejefamiliens udhus. Regningen lyder på 50.000 kroner. Men da skaderne ikke er sket ved et uheld, dækker familiens forsikring ikke. Og kommunen nægter i første omgang at betale.
– Det jo voldsomt problematisk, hvis plejefamilien skal rejse erstatningskrav over for sit eget plejebarn. Så kan det godt være, at kommunerne ikke har et generelt erstatningsansvar for børnene, men de har altså pligt til at tage sig af problemet – allerede når de indgår aftale med plejefamilien, siger han.
Folk skal behandles ordentligt
Sagen er bare en blandt mange af dem, der gennem årene er havnet på advokatens bord. For når plejefamiliens lokale kreds ikke ad dialogens vej kan nå til enighed med kommunerne, beder Socialpædagogerne i stedet Steen Frederiksen om at træde til. Og de sager er der nok af – om alt fra vederlagsnedsættelse over feriegodtgørelse til fratagelse af godkendelser.
Steen Frederiksen kan nævne dem på stribe, for han har ført familieplejesager i hen ved 30 år – først som juridisk konsulent i Socialpædagogerne og efterfølgende som advokat.
– Jeg har altid arbejdet med arbejds- og ansættelsesret. Fordi jeg grundlæggende mener, at folk skal behandles ordentligt. Jeg går ind for, at folk skal have gennemsigtige og gode arbejdsforhold, og det er stadig en kamp. Når man ikke har en overenskomst, skal man slås fra tue til tue ved domstolene om hver enkelt problemstilling. Det gør vi så også, siger han.
KL har i mange år kæmpet for at holde fast i, at familieplejere bare er en familie, der tager sig af nogle børn i en periode. Og det er da helt klart også billigere at slå på, at det er et kald snarere end et arbejde.
Steen Frederiksen, advokat
Fra frivillig til lønmodtager
Konflikterne om familieplejeres arbejdsvilkår er opstået i takt med den historiske udvikling, hvor familieplejere er gået fra at være en mere eller mindre frivillig form for børneforsorg til regulære ansatte, forklarer Steen Frederiksen.
– KL har i mange år kæmpet for at holde fast i, at familieplejere bare er en familie, der tager sig af nogle børn i en periode. Og det er da helt klart også billigere at slå på, at det er et kald snarere end et arbejde. Men man overser, at der sideløbende er sket den udvikling, at børn anbragt i plejefamilie har nogle langt mere komplekse problemer. Det betyder noget for rekrutteringen af familieplejere og kravene til deres arbejdsforhold, siger han.
Gennem årene er nogle sager blevet vundet, andre tabt. Og det har ikke alene stor betydning for den konkrete plejefamilie, men er også helt afgørende, fordi afgørelserne danner præcedens, når der efterfølgende dukker lignende sager op.
– Jeg vil ikke sige, at vi har kunnet tage juridiske kvantespring, men der har været en række væsentlige landvindinger, og samtidig har der ikke været voldsomme tilbageslag. Så området bevæger sig stille og roligt i den rigtige retning hen mod at ligne andre lønmodtagerområder, siger Steen Frederiksen.
Barsel, partshøring og løn
En af de sager, Steen Frederiksen husker tydeligst, er sagen om et familiepleje-ægtepar med to plejebørn, hvor kvinden blev gravid. Kontrakten overgik til manden, men alligevel nægtede kommunen at betale barsel, fordi man mistænkte kvinden for at ’smugarbejde’ under barslen. Sagen endte hos ombudsmanden, som gav Socialpædagogerne ret.
En anden milepæl var, da forbundet i 2004 vandt en sag i landsretten, hvor kommunen havde nægtet at partshøre en familieplejer, da kommunen opsagde plejeforholdet.
3 råd fra husadvokaten
Familieplejeområdet er komplekst, når det kommer til arbejds- og ansættelsesretlige forhold. Derfor har advokat Steen Frederiksen tre konkrete råd til dig som familieplejer.
1. Brug din kreds
Sørg for at inddrage din lokale kreds, inden du underskriver en aftale med en kommune. Du finder din kreds her.
2. Lav aftale om erstatning
Få en skriftlig aftale om, at kommunen erstatter skade på plejefamiliens ejendom, indbo og bil, som plejebarnet forårsager. Kommunen skal dække såvel hændelig, uagtsom og forsætlig skade. Sørg for, at der ikke er nogen form for selvrisiko. Det er bedst at få en afklaring, når ansættelsesforholdet indgås. Alternativt kan man forsøge at få en aftale om det, når man har den næste lønforhandling med kommunen.
3. Du er din egen administrator
Husk, at du er din egen administrator. Det gælder fx i forbindelse med en arbejdsskade, hvor det for andre lønmodtagere vil være et ledelsesansvar at indberette skaden. Det skal du som familieplejer selv gøre – og dermed skal du også selv sørge for dokumentation.
Vidste du, at...
...Steen Frederiksen også har ført sag for Socialpædagogerne om retten til at være omfattet af arbejdsskadeloven?
Før 2010 var der en række kommuner, der ikke mente, at familieplejere var omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor ikke havde ret til erstatning, hvis de kom til skade på arbejdet.
Socialpædagogerne fik med Steen Frederiksens hjælp Ankestyrelsen til at træffe en såkaldt principiel afgørelse, hvor det blev fastslået, at familieplejere er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og derfor kan få erstatning efter loven, hvis de får en arbejdsskade.
– Det var igen det principelle spørgsmål om, hvorvidt man anser familieplejere som ansatte – som man ikke må afskedige uden partshøring – eller ej. Det var vigtigt, vi vandt den, og den danner stadig præcedens den dag i dag, siger Steen Frederiksen.
Og endelig husker Steen Frederiksen tydeligt den første sag om gennemsnitsmodellen, hvor en kommune forsøgte at sætte en familieplejer ned i vederlag, efter at hun og manden var blevet skilt, og hun overtog alle plejebørn og dermed også den fulde betaling – det vil sige alle vederlag – fra kommunen.
– Grundkernen i gennemsnitsmodellen er jo, at lønnen skal være fast. Det argumenterede vi for, og vi indgik forlig, inden sagen overhovedet kom for en dommer, siger han.
OK er vejen frem
Men selvom familieområdet bevæger sig i retning af en ’normalisering’, som han kalder det, ser Steen Frederiksen ikke ud til at komme til at ligge på den lade side – ikke før der er en overenskomstlignende aftale på området.
– Alt er selvfølgelig ikke ordnet med en overenskomst – arbejdsgivere vil stadig kunne finde huller, ligesom de regler, der er fastlagt i lov og overenskomst, kan blive brudt. Men KL’s modstand mod en overenskomstlignende aftale er frustrerende. Man bør respektere familieplejeres særlige arbejdssituation og de vilkår, der bør høre med. Det ville da også give kommunerne større styrbarhed – også lønmæssigt. Men det kræver, at man løsriver sig fra det gamle syn på familieplejere som barmhjertige samaritanere, siger han.
ER DU FAMILIEPLEJER - OG VIL DU GERNE VÆRE DEL AF ET FAGLIGT FÆLLESSKAB?
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
Læs om tilbudene til familieplejere, såsom krisehjælp, pensionsordning, fagligt fællesskab.
5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.
