icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Tonny0011_1128x600.jpg
Tonny Lassen ville gerne have friheden til at rejse, men stadig yde en indsats for borgerne. Løsningen blev at gå på førtids­pension og siden pension og samtidig arbejde som vikar.
Seniorer

Et godt seniorarbejdsliv starter tidligt

Hver tredje socialpædagog forventer at forlade faget før pensionsalderen, viser nye tal. For de fleste er forklaringen, at jobbet er for hårdt i længden. Det kalder på et bedre arbejdsmiljø, som forebygger nedslidning – og fleksible løsninger, der kan få seniorerne til at blive, siger forsker

Drømmen om et godt arbejdsliv efterfulgt af en velfortjent pensionstilværelse med gode, raske og aktive år ligger hos de fleste mennesker, som nærmer sig livets tredje halvleg. Men hvis det kniber med at se dig selv blive gammel i jobbet som socialpædagog, er du langtfra alene.

Hver tredje socialpædagog planlægger nemlig at forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Det viser en ny spørgeundersøgelse, Socialpædagogerne har lavet blandt medlemmerne.

Selvom der er flere grunde til, at medlemmerne ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før tid, så handler det for langt de fleste om, at jobbet som socialpædagog er slidsomt, både fysisk og psykisk.

Nogle af forklaringerne lyder fx: ’Jeg er omsorgstræt’, ’Nedslidt
fysisk, mentalt og psykisk efter et langt arbejdsliv, hvor jeg har brugt mig selv som arbejdsredskab’ – og ’Jeg tror ikke, jeg kan arbejde, til jeg er 71 år med det arbejdspres, der er inden for faget’.

Svarene stammer fra en spørgeundersøgelse fra december 2020 med svar fra 925 medlemmer i Socialpædagogernes medlemspanel, Medlemspulsen.

Mister værdifuld arbejdskraft

Socialpædagoger er langtfra den eneste faggruppe, der ønsker at gå tidligt på pension. Det er en udbredt tendens, særligt på de store offentlige velfærdsområder. Kommunerne forventer således, at omkring 45.000 ansatte trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet de næste fem år. Og det er et problem, fordi samfundet i den grad har brug for seniormedarbejderne, lyder det fra Kommunernes Landsforening, KL, som de seneste år har arbejdet aktivt for at fastholde senior­medarbejderne.

Samtidig har socialpædagoger også brug for at kunne holde til at blive i jobbet. ’Ingen skal presses til at forlade faget’, lyder en af Socialpædagogernes centrale visioner. Der er altså en fælles interesse for at skabe arbejdsforhold og incitamenter på det socialpædagogiske arbejdsmarked, så der etableres gode betingelser for et langt liv i faget.

Det får socialpædagoger til at blive lidt længere …

I Socialpædagogernes Medlemspuls bliver medlemmerne bl.a. spurgt: ’Hvad kunne få dig til at blive længere?’ Her svarer medlemmerne bl.a.:

  • Varetage selvvalgte opgaver
  • Ingen brud på 11-timers reglen
  • Frihed til at styre min arbejdstid
  • Fx fri til at følge min hustru til
    læge og møder
  • Mere administrativt arbejde
  • Færre arbejdsopgaver, mindre stress
  • Skift i arbejdsopgaver, evt. kl. 12

Kilde: Socialpædagogernes Medlemspuls

Med sine mange års erfaring kan den 61-årige socialpædagog Lone Clausen (th.) stadig være en stor inspiration for sine yngre kolleger – som her Tanja Bang Uttrup.
Med sine mange års erfaring kan den 61-årige socialpædagog Lone Clausen (th.) stadig være en stor inspiration for sine yngre kolleger – som her Tanja Bang Uttrup.

Arbejdsmiljøet er centralt

Men hvad kan så få seniorerne til at blive længere? Netop det spørgsmål forsker Lars Louis Andersen, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, bl.a. i.

Og selvom der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på den enkelte medarbejders valg om at blive eller gå, så er kombinationen af et hårdt fysisk arbejdsmiljø og et krævende psykisk arbejdsmiljø, som socialpædagogerne oplever, med til at trække i den forkerte retning og dermed årsag til, at mange vælger at trække sig fra arbejdslivet før pensionsalderen, lyder forklaringen fra professoren.

– Arbejdsmiljøet er en sammensætning af flere faktorer, og man skal se på hele billedet i kombination. Men ligger man højt på et både fysisk og psykisk anstrengende arbejdsmiljø, udgør det en risikofaktor for at blive skubbet ud før tid. Og arbejder man med mennesker, kan både fysiske faktorer som fx forflytning og høje emotionelle krav belaste, siger Lars Louis Andersen.

Det gør mange socialpædagoger. Men det er ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis skal slides ned af disse arbejdsforhold. For den rette indsats for et godt arbejdsmiljø kan få folk til at blive, vurderer professoren.

Teknologi kan lette

Hvis vi starter med det fysiske arbejdsmiljø, så er tunge løft, vrid og skæve arbejdsstillinger med til at slide på kroppen – og medvirker dermed til, at folk trækker sig tidligere fra arbejdslivet. Derfor gælder det om at benytte sig af de fysiske hjælpemidler, som beskytter medarbejderne.

På det punkt tegner fremtiden lys, mener Lars Louis Andersen, som peger på en rivende teknologisk udvikling, der kan være en hjælp til de fysiske strabadser. Det kan fx være intelligente senge, som kan løfte borgerne op af sengen til lodret position. 

– Men det er afgørende, at hjælpe­midlerne reelt er tilgængelige og bliver brugt, understreger han.

Mindst lige så vigtigt er det at skabe et godt psykosocialt arbejdsmiljø, viser forskningen.
Det handler bl.a. om anerkendelse – og om at blive informeret godt, når der bliver truffet beslutninger, som påvirker ens arbejde.

– Indflydelse på og anerkendelse for sit arbejde, støtte og opbakning fra både kolleger og leder – og det, at man har tid til at udføre sit arbejde, er nogle af de faktorer, der gør, at mange vælger at blive på arbejdspladsen nogle flere år, siger Lars Louis Andersen.

Dyrk kollegafællesskabet

Noget, der også kan få seniorer til at blive, er gode samarbejdsrelationer. Lars Louis Andersen anbefaler, at man fx indfører korte fælles træningsforløb på arbejdspladsen, fordi det kan medvirke til, at man forebygger skader, samtidig med at det styrker samarbejdsrelationerne.

– Bare tre gange ti minutters træning mindsker smerter i ryg, nakke og skuldre og bidrager til at mindske tab af arbejdsevne. Samtidig styrker man samarbejdsrelationerne, når man gør noget sammen med kollegerne i arbejdstiden som fx at lave småøvelser med trænings­elastikker.

Han tilføjer, at det også kan være andre ting end fysisk træning – det er samværet og fælles oplevelser, som virker positivt på trivslen. Til gengæld er det et fælles ansvar mellem leder og medarbejdere at få kollegialt trivsels­samvær op at stå og ikke mindst holde fast i det.

– Det kræver initiativ fra ledelsen, som skal sikre, at der er tid og rum. Men hvis det skal blive en del af kulturen, skal medarbejderne bakke op – ellers dør det hurtigt ud. Find gerne en ildsjæl, som kan være tovholder, siger Lars Louis Andersen.

Før tiden med corona var der mere plads til fleksibilitet for Mette Brunberg, som ved at fordele arbejdstimerne kørte med en kortere arbejdsuge.
Før tiden med corona var der mere plads til fleksibilitet for Mette Brunberg, som ved at fordele arbejdstimerne kørte med en kortere arbejdsuge.

Fleksible løsninger

Et vigtigt redskab til at holde på medarbejderne er at skabe fleksible og individuelt tilpassede løsninger. KL foreslår at erstatte seniorsamtaler med ’livsfasesamtaler’, hvor man ikke kun fokuserer på medarbejderens slutdato, men også på, hvordan man tilrettelægger et godt arbejdsliv for den enkelte seniormedarbejder.

– Seniorer er ikke ens, og der findes ikke én løsning til alle. Vi ved allerede i dag, at det er meget forskelligt, hvad der motiverer seniorer til at blive længere på arbejdspladsen. Derfor er det også i samarbejdet mellem leder og medarbejder, at de gode løsninger findes – både for den enkelte og for arbejdspladsen, siger direktør i KL Kristian Heunicke, som opfordrer til også at tænke videre end til de nuværende seniorordninger, da løsningen for nogle seniorer kan handle om øget fleksibilitet, vagter på andre tidspunkter eller andre arbejdsopgaver. 

Samtidig påpeger han, at opgaven med at skabe vilkår, som socialpædagoger kan trives i hele arbejdslivet, er et fælles ansvar mellem arbejdsgiverne og fagforbund – og mellem ledere og medarbejdere. Ved de netop overståede overenskomstforhandlinger har parterne derfor aftalt at indgå et partnerskab, som skal finde fleksible løsninger, der kan få den enkelte medarbejder til at blive lidt længere.

Men de konkrete modeller skal findes lokalt, understreger KL-direktøren:

– KL ønsker på bedst mulig måde at understøtte god seniorpolitik lokalt. For det er i den enkelte kommune og på de enkelte arbejdspladser, de gode løsninger skal findes, siger Kristian Heunicke.

Ukendte seniorordninger

I dag har langt de fleste offentligt ansatte socialpædagoger i kraft af overenskomsten ret til fem seniordage om året, fra de fylder 58 år. Men mange kender ikke ordningen. Ifølge Socialpædagogernes spørgeundersøgelse ved 40 pct. af medlemmerne ikke, om der er seniorordninger på deres arbejdsplads – og 22 pct. svarer nej til, at det findes.

Det manglende kendskab underbygges af NFA’s bredere undersøgelse, som viser, at danskerne på den ene side efterlyser flere muligheder for at gå på deltid eller tage nogle ekstra feriedage, mens de på den anden side i overraskende lille omfang reelt benytter sig af de muligheder, de har. Måske fordi det koster penge.

– Vores undersøgelse viser, at økonomi har en betydning. Så seniorerne vil overveje, hvor attraktivt det er for dem økonomisk at vælge deltid, seniorfridage, eller hvad det nu kunne være, siger Lars Louis Andersen.

Mere for pengene

Helt centralt for lysten til at blive på arbejdsmarkedet i flere år er ifølge forskningen, at seniormedarbejderne bliver anerkendt for de kompetencer og kvalifikationer, de har. For selvom man ikke er nogen vårhare, har man meget at byde på som erfaren medarbejder, lyder det fra Lars Louis Andersen.

– Man skal ikke se seniorer som en byrde. Måske er man ikke længere så stærk fysisk, men der er mange positive ting ved seniorer. De er fx stabil arbejdskraft, ligesom overblik og erfaring stiger med alderen. Man får mere for pengene hos en seniormedarbejder.

Når jeg i løbet af ugen tænker på den lange weekend, der venter, bliver jeg helt glad indeni, og det hjælper kun på arbejdsglæden, siger Lykke Ingelil Skovsgaard Batenburg (tv.), som nu er på nedsat tid.
Når jeg i løbet af ugen tænker på den lange weekend, der venter, bliver jeg helt glad indeni, og det hjælper kun på arbejdsglæden, siger Lykke Ingelil Skovsgaard Batenburg (tv.), som nu er på nedsat tid.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter