Jeg bruger egne erfaringer til at hjælpe unge

Hvad fik dig til at sætte fokus på mobning?

Jeg var til jubilæum med mine gamle klassekammerater, og her sagde nogle af dem, at jeg havde været en kæmpe idiot i skolen, fordi jeg havde mobbet så groft. Det kom fuldstændig bag på mig, for jeg troede, at vi bare havde haft det sjovt. Men ved nærmere eftertanke forstod jeg, hvad de mente. Jeg kom fra noget forfærdelig skidt derhjemme og skød med skarpt i skolen, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til mine følelser. Senere kom jeg til at tale om emnet med min ven Claus Heine, som jeg har etableret en ny kampsportsklub med, og det viste sig, at han havde været mobbeoffer. Vi blev enige om at prøve at bruge vores erfaringer til at hjælpe unge mobbere og mobbeofre, og idéen blev til Stoop.nu.

Hvordan var det at tage det initiativ?

I Stoop.nu får de unge mobbere og mobbeofre et gratis medlemskab af en idrætsklub i et år, fordi det er vores erfaring, at de unge har godt af at blive en del af et stærkt sportsligt fællesskab. Vi har været rundt til en del klubber for at fortælle om vores projekt. Nogle har været skeptiske, fordi Stoop.nu er et nyt tilbud. Andre har undret sig over behovet, for ’mobning eksisterer vel ikke mere, når der nu er mobbepolitik alle steder?’ Men det kan jeg love dig for, at det gør, og mobning gør folk syge og får dem til at miste deres selvværd. Jeg tager altid de svages parti, fordi jeg har en stor retfærdighedsfølelse – jeg vil kæmpe for, at tabu bliver mindre tabubelagt.

Hvornår har din faglighed gjort en forskel?

På et tidspunkt var der to unge – den ene var dansk, og den anden af arabisk herkomst, men de hadede hinanden og var super-racistiske. Jeg tog en snak på tomandshånd med dem og gennemgik Triggeranalysen for at synliggøre, hvilken adfærd, følelser og baggrund der lå til grund for deres opførsel. Snakken viste, at de intet konkret havde imod hinanden. Så tog jeg først den ene og så den anden med hen i den lokale kampsportsklub, hvor de hurtigt blev tændt af sporten og fællesskabet. Tredje gang satte jeg dem stævne i klubben samtidig. I starten var det akavet, men der gik ikke længe, før de var mere optaget af træningen end af deres konflikt. De fandt ud af, at de kunne træne hinanden gode, og fik en gensidig respekt.

Hvad er dit råd til andre?

Mit motto er, at jeg altid har succes i livet. For når jeg fejler, lærer jeg af mine fejl, og det er også en succes. Så mit råd til andre er, at de skal kaste sig ud i det, de brænder for.