Løfter eller valgflæsk? Socialpædagogerne følger op på valgkampen

Valgvideo og debatindlæg

En af dem var Karin B. Nissen, også fra SF, der i et debatindlæg i Vejle Amts Folkeblad skrev:

’Vi mangler plejefamilier i Danmark, og samtidig er gennemsnitsalderen på de nuværende plejefamilier høj. Der er brug for, at flere vil være plejefamilier. Men det er en branche uden ordnede forhold omkring for eksempel ferie eller pension. SF ønsker ordnede forhold for alle på det danske arbejdsmarked – også plejefamilier.’

I blå blok havde Nikolaj Vang fra Danmarksdemokraterne lavet en valgvideo, hvor han bl.a. italesatte problemet med at rekruttere plejefamilier nok.

’Men hvis vi skal det, så er vi nødt til at give dem nogle ordentlige arbejdsforhold og vi er nødt til at anerkende dem enten som selvstændige eller som lønmodtagere, og så er de nødt til at få en ordentlig overenskomst, sådan at de er sikret på samme måde som os andre,’ sagde han.

Og Radikale Venstres Rasmus Helveg kom med et forslag om sikre plejefamilier overenskomstmæssige rettigheder ved at ansætte dem under kommunerne.

Skal omsættes til politik

Jacob Mark blev et af valgets helt store stemmeslugere med mere end 31.000 personlige stemmer. Karin B. Nissen, Nikolaj Vang og Rasmus Helveg blev derimod ikke valgt ind.

Men uanset valgets udfald er det både godt og tiltrængt, at flere kandidater har tilkendegivet, at vilkårene for plejefamilier skal forbedres, understreger forbundsnæstformand Verne Pedersen – og Socialpædagogerne vil holde partierne op på det.

– Jeg hæfter mig særligt ved, at flere af kandidaterne ønsker, at forholdene for plejefamilierne skal forbedres. Jeg kunne ikke være mere enig – ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for familieplejere er forudsætningen for at imødegå rekrutteringsudfordringerne og få skabt bedre kvalitet og stabilitet for anbragte børn i familiepleje. Nu bliver opgaven for os i Socialpædagogerne at holde politikerne op på deres gode ambitioner og bidrage til at få omsat det til konkret politik, siger hun.

Endelig så skal forholdene for de mange plejefamilier forbedres. Familier som hver dag gør en verden og et helt liv til forskel for de børn, der har brug for det

Jacob Mark, SF

Ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for familieplejere er forudsætningen for at imødegå rekrutteringsudfordringerne og få skabt bedre kvalitet og stabilitet for anbragte børn i familiepleje

Verne Pedersen, forbundsnæstformand

Kære politiker

Under valgkampen deltog Gitte Jensen, der er plejemor og formand for Socialpædagogernes Landsudvalg for familieplejere, i et politisk arrangement i Slagelse, hvor tidl. statsminister Poul Nyrup og folketingskandidat Frederik Vad (S) var på scenen. Her fortalte Frederik Vad bl.a. om sit arbejde med unge ordblinde – og hvorfor det er vigtigt at kende praksis som politiker. 

Aftenen inspirerede Gitte Jensen til at skrive til Frederik Vad for at forklare, hvilken enorm samfundsopgave, plejefamilier løfter – og under hvilke vilkår.

’Vi har nogle helt urimelige arbejdsvilkår og flere og flere forlader faget. Vores børn er ofte groft omsorgssvigtet, når vi får dem i pleje, men de kan godt få et godt liv, hvis vi hjælper dem rigtig på vej, og de får de redskaber, der skal til. Men det kræver hænder, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund passer rigtig godt på dem, der vil gøre en forskel, og behandler dem med respekt for det arbejde, de udfører, skrev hun.

Kom til kaffe

Et par dage senere svarede Frederik Vad, at i hans ’kamp for udsatte mennesker spiller plejefamilier også en rolle. Det er der ingen tvivl om. Jeg vil meget gerne bidrage til at forholdene bliver bedre, hvis jeg kan, og følge op på Barnets reform’.

Gitte Jensen greb muligheden for at følge op på korrespondancen og inviterede Frederik Vad til kaffe. Og den invitation tog han imod, fortæller hun.

– Jeg vil rigtig gerne involvere ham i vores område. Der sidder jo plejebørn med de samme problematikker, som han beskrev i forbindelse med sit arbejde med unge ordblinde. Mit vigtigste budskab til ham er, at man skal lytte til barnet og den unge – at lovgivningen bliver mere fleksibelt, så man fokuserer mere på det enkelte individ, siger hun.