Kommuner – og plejefamilier – kan lære af hinanden
Lønner kommunen efter gennemsnitsmodellen? Er der faglig støtte? Og skal jeg kæmpe for at få dækket mine udgifter? Den type oplysninger er nyttige, før man siger ja til en ny plejeopgave. Og plejefamilier deler, med god grund, erfaringer med kommunerne med hinanden. Læs her, hvilke faktorer der fx bonner positivt ud
’Hvorfor kan alle kommuner dog ikke være som den, jeg arbejder for?’
Sådan skrev Gitte Jensen, der er plejemor og formand for Socialpædagogernes landsudvalg for plejefamilier, en dag i en lukket Facebookgruppe for plejefamilier, og fortsatte:
’Blev i dag kontaktet af min familieplejekonsulent. Vi skulle lige lave delmål til ny handleplan... Så siger hun ’hvordan og hvorledes med iPad og mobiler, har du egentlig fået noget for det?’ Nej, det har jeg da selv betalt... ’Det duer ikke,’ siger hun. ’Jeg bevilliger lige iPad til begge piger og en ny mobil til den lille, da den kører på sidste vers. Og så kan jeg se, at det er over 2 år siden, at der er bevilget cykel, så du får lige 2x2000 kr. til nye cykler også’.
Opslaget handlede om Gitte Jensens erfaringer med Ishøj Kommune, hvorfra hun i dag har to plejebørn anbragt. Og Gitte Jensen hører ofte positivt om kommunen – såvel som om nabokommunerne Greve og Høje Taastrup. Men hun har også arbejdet for kommuner, der langt fra mødte hende med samme vilkår. Og erfaringerne bliver noteret ned, til hvis hun en dag skal have en anden plejeopgave, forsikrer hun.
– Det er forfærdeligt, at der er så stor forskel på de vilkår, vi bliver budt. Og selvfølgelig deler vi plejefamilier den slags oplysninger med hinanden. Det betyder jo rigtig meget for, hvor meget ro vi har i arbejdet. I en tid, hvor der mangler plejefamilier, burde kommunerne også lære af hinanden, siger hun.
Men hvad er det så de kan, de kommuner, der fra tid til anden dukker op i kommentarsporene?
Jeg oplever, at vores model rygtes. Vi får henvendelser fra plejefamilier, der rigtig gerne vil arbejde for os, fordi de hører om os i lukkede grupper.
René Juhl, centerchef
Faglig støtte
Gitte Jensen fremhæver bl.a., at Ishøj Kommune tilknytter en familieplejekonsulent, som kommer på besøg hver 6.-8. uge – ’så der aldrig ’gror mug’ på de faglige udfordringer’, som hun udtrykker det. Desuden kan hun altid få fat i familieplejekonsulenten, hvis der opstår akutte problemer. Og endelig kan hun hurtigt og gnidningsfrit få dækket udgifter til fx en cykel, en iPad eller et par nye briller til plejebarnet, fordi familieplejekonsulenten har beføjelserne til at bevilge det uden at skulle spørge diverse chefer om lov.
Ifølge centerchef i Ishøj Kommunes Center for Børn og Forebyggelse, René Juhl, handler hele tilgangen til området om at undgå sammenbrud og om at tiltrække plejefamilier.
– Vi har ikke mål for, hvor stor en andel af vores anbringelser, der skal være familieplejeanbringelser – og sender aldrig børn ud i familier for så bare at lukke øjnene og håbe det går – men jeg tror grundlæggende, det er bedst for børn at være i en plejefamilie, når det kan lade sig gøre. Så at understøtte plejefamilierne er en rigtig vigtig opgave, som skal prioriteres – det er en investering i plejefamilierne og dermed i det gode børneliv, siger han.
Modellen med den faglige støtte fra familieplejekonsulenter har eksisteret i kommunen i godt og vel 15 år. Og Ishøj samarbejder bl.a. med Høje Taastrup, Vallensbæk og Greve Kommune om kurser til familieplejekonsulenterne.
En fast løn
For fem år siden besluttede kommunen desuden at lønne familieplejerne efter en variant af gennemsnitsmodellen, man kalder livsfasemodellen. Her inddeler man et barns liv i tre livsfaser og fastsætter antallet af vederlag inden for hver fase frem for at have årlige vederlagsforhandlinger. Det giver gennemsigtighed og tryghed, forklarer René Juhl.
– Hvis man hele tiden skal forhandle, giver det forstyrrelser i samarbejdet. Nu kan plejefamilierne fokusere på opgaven. Vi andre går jo heller ikke på arbejde med en risiko for at blive sat ned i løn, siger han.
Ishøj Kommune har ligesom alle andre kommuner rigtig svært ved at rekruttere nye, yngre plejefamilier. Men det betaler sig at prioritere området, mener René Juhl – han forstår ikke, hvis andre kommuner har råd til at lade være.
– Jeg oplever, at vores model rygtes. Vi får henvendelser fra plejefamilier, der rigtig gerne vil arbejde for os, fordi de hører om os i lukkede grupper, siger han.
3 ting, der er værd at holde øje med
De vilkår, kommunerne tilbyder dig som familieplejer, kan være meget forskellige. Før du forhandler kontrakt og siger ja til en plejeopgave, kan det derfor være en god ide at holde øje med følgende:
- Lønner kommunen efter gennemsnitsmodellen?
- Får du tilknyttet en familieplejekonsulent, og hvilken støtte kan du forvente derfra?
- Hvad siger andre plejefamilier om samarbejdet med den pågældende kommune? – spørg fx i facebookgruppen
Husk desuden altid at bede din lokale kreds om at se kontrakten igennem, før du skriver under.
Husk, du kan få hjælp
Som familieplejemedlem hos Socialpædagogerne får du en stærk partner i ryggen, hvis du får brug for hjælp og rådgivning omkring din ansættelse.
Du får bistand af faglige konsulenter i din lokale kreds. På sl.dk kan du se, hvad du kan få hjælp til.
Tryghed og forudsigelighed
Hos Socialpædagogerne opfordrer man generelt plejefamilier til at dele de dyrebare erfaringer med kommunerne med hinanden. Erfaringen i fagforeningen er, at der er færre problemer i landets største kommuner – og når der er, er de mere indstillede på at finde en ordentlig løsning inden for overskuelig tid, oplyser jurist Cathrine de Voss.
– Det er dog sagt med forbehold for, at mange sager løses ude i vores lokale kredse og dermed ikke krydser mit bord, tilføjer hun.
Faglig konsulent Poul Erik Thomsen fra Kreds Østjylland, hvor landets næststørste kommune ligger, bekræfter billedet – om end der også altid er eksempler på det modsatte.
– Generelt har en stor kommune som Aarhus langt flere anbringelsessager, så de går mere professionelt til værks. Og de er mange nok til at kunne sparre med hinanden. Så hvis der endelig er en strid om fx ferie eller sygdom, så finder vi typisk ret hurtigt frem til et fornuftigt forlig. Det betyder rigtig meget for plejefamilierne, siger han.
Desuden bliver Poul Erik Thomsen i mindre grad kontaktet af plejefamilier, der har børn anbragt fra kommuner, hvor mange kan vælge at blive aflønnet efter gennemsnitsmodellen. Sidste år viste en rapport fra Socialstyrelsen da også en større tilfredshed blandt netop de plejefamilier.
– Aarhus har været førende i gennemsnitsmodellen i mange år, og når den indføres andre steder, oplever jeg, det skaber ro, tryghed, forudsigelighed og langt færre konflikter – hvis den vel at mærke indfases på en ordentlig måde.
Selvom vi ved, at der er mange eksempler på det modsatte, vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvis du har positive erfaringer med en specifik kommune – af den ene eller anden art. Skriv til journalist Lea Holtze på hol@sl.dk.
BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP
Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.
6 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM
- Billige forsikringer gennem Alka.
- Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
- Rabatter på mange varer og services med PlusKort.
- Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
- Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.
- Gratis krisehjælp hos Healthcare.
Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.
