icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Vi skaber gode børneliv.png
Efter skole er der fritidsaktiviteter hjemme på 3Kløveren for de 11 børn med udviklingshæmning, der bor der. Nogle er med i skovklubben eller sanseklubben, andre er i ungeklubben eller svømmeklubben. Valget af klub afhænger af det enkelte barns eller den unges behov og udviklingsplan. – Vi vil gerne give børnene et godt børneliv med gode oplevelser og samtidig klæde dem på til voksenlivet, fortæller faglig leder Jytte Schøler Jørgensen.
Fotoreportage

Socialpædagog: Vi skaber gode børneliv

Når børnene fra 3Kløveren kommer hjem fra skole, går fritidsaktiviteterne i gang. Og i cykelklubben, sanseklubben og trilleklubben får børnene både frisk luft og fysisk træning. Men det handler lige så meget om at skabe glæde og sikre børnene et rigt fritidsliv, fortæller socialpædagogerne

Det kan tage et øjeblik, fra bildøren åbner, til Bo forstår, at han er hjemme på 3Kløveren igen. Men så snart han genkender Bolette, lyser han op i et smil. Børnene har typisk lige brug for en stille stund, når de kommer fra skole, før fritidsaktiviteterne starter, for at omstille sig til det miljøskifte.

Alle børnene har brug for 1:1-støtte, tæt guidning og motiverende adfærd, fortæller socialpædagog Lene Loft Rasmussen, der bl.a. laver sanseklub med Gabriel sammen med sin kollega Nanna. – Jeg kan se, at et barn har behov for at sætte fødderne i cornflakes eller perler, men måske ikke gør det af eget initiativ. Så gør vi det sammen, siger hun.

Mustafa kommer over til Ahmed ved bålet for at danse. Førhen var bålet for overvældende for ham, men fra at have observeret det fra vinduet, er han langsomt rykket tættere og tættere på. Og sådan arbejder socialpædagogerne med en lang række udviklingsmål for børnene, som bliver inkorporeret i fritidsaktiviteterne. – Vi tror på børnene og sætter overlæggeren for udvikling i den højde, hvor vi ser, at der er rum for udvikling. Med øje for at børnene ikke skal lide nederlag, men opleve succes, skal vi altid være opmærksomme på ikke at overse et udviklingspotentiale, siger faglig leder Jytte Schøler Jørgensen.

3Kløveren

3Kløveren består af to afdelinger: Margueritten i Snekkersten og Åbjerggård i Frederikssund. Billederne til fotoreportagen er taget på Åbjerggård.

Åbjerggård består af tre huse: Bjerget, Dalen og Åen. Og der bor fire børn i hvert hus. Stedet ligger op ad Ådalens smukke natur.

3Kløveren er et døgntilbud for børn og unge i alderen 0-18 år med udviklingshæmning. Alle børnene har brug for 1:1-støtte.

3Kløveren er en den af Den Sociale Virksomhed. Den Sociale Virksomhed er en del af Region Hovedstaden og står for drift og udvikling af 19 tilbud inden for det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde.

Nogle af børnene er med i skovklubben, som går ud i de naturskønne omgivelser omkring 3Kløveren. Her kan man få vind i håret, dufte til en hvidtjørn og få styrket muskulaturen ved at gå op og ned ad trapper og bakker.

Først skal kørevesten af, så jakken og så skoene. Det er vigtigt for Bo, at rutinerne forbliver de samme hver dag, når han kommer hjem fra skole. Og behovet for struktur, gentagelse og genkendelighed gælder for alle børnene. – Når der er tryghed, er der rum for udvikling, siger faglig leder Jytte Schøler Jørgensen.

På cykelbanen får børnene – ud over fysisk træning – mulighed for at møde andre børn, og de lærer at forholde sig til verden omkring sig. Alle børnene på 3Kløveren har sanseintegrationsvanskeligheder og har behov for at blive skærmet i forskellig grad. Men der bliver hele tiden arbejdet med at give dem et stillads, så de kan fungere i den hverdag, der bliver budt dem, fortæller faglig leder Jytte Schøler Jørgensen.

Socialpædagog Lene Toft Rasmussen hjælper Gabriel med at forme fladbrød. Hun har arbejdet på 3Kløveren i mere end 20 år. At se børnenes glæde og trivsel er den største motivator for hende. – Vi opstiller også nydelsesmål for børnene, som handler om at udvikle på det, barnet godt kan lide, siger hun.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis