Visioner for fremtidens døgninstitution
Onsdag den 29. september sætter Socialpædagogerne fokus på fremtidens døgninstitutioner med en konference af samme navn. Vi har bedt paneldeltagerne give deres bud på, hvad de ser som den største udfordring og hvordan fremtidens døgninstitution bør se ud. Læs mere om konferencen på www.sl.dk/døgnkonf
Socialminister Benedikte Kiær
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
En af de ting, som jeg mener bliver en central opgave for døgninstitutionerne fremadrettet, er at få synliggjort, hvad det er, det enkelte sted kan bidrage med i forhold til hvilke børn. Det handler om at blive endnu mere bevidste om, hvilken indsats der virker, og hvornår – både på kort og på lang sigt.
Og så handler det om at få vist den effekt over for kommunerne, så de kan se, hvilke institutioner der er gode til at håndtere bestemte problemstillinger. Det vil gøre det lettere for kommunerne at sikre et godt match mellem barn og anbringelsessted, og det vil gøre det lettere for anbringelsesstederne at give den rette støtte, og det vil vigtigst af alt have en positiv betydning for børnene, som vil få en indsats, der virker.
Men det er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver, at man arbejder systematisk på mange områder, og at man er bevidst om sine succeser, men også om sine udfordringer. Man skal som døgninstitution turde se sig selv i øjnene. Den viden, det giver, kan både bruges i forhold til det enkelte barn, men også som et indspark til det mere generelle arbejde med at højne kvaliteten i indsatsen på døgninstitutionen.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Fremtidens døgninstitutioner har ambitioner og har hele tiden fokus på formålet med anbringelsen – at give de anbragte børn og unge et godt liv, både nu og i fremtiden. Det betyder, at man hele tiden skal være opmærksom på, om det man gør, skaber en positiv forandring for barnet eller den unge.
Man skal som døgninstitution være forpligtet på at se fremad og have ambitioner på børnenes eller de unges vegne. Man skal påtage sig et ansvar, som rækker ud over den tid, barnet eller den unge rent faktisk opholder sig på institutionen. For eksempel skal man holde fast i, at uddannelse og sociale kompetencer er afgørende for senere at få et job. Man skal være orienteret udad, så de anbragte børn og unge lærer at begå sig på flere arenaer – i skole, til sport, i fritidsjob og så videre. Særligt de anbragte unge skal forberedes til voksenlivet, så de ikke pludselig en dag står alene og skal klare sig selv, men ikke har lært hvordan. Det kræver, at fremtiden er i fokus fra begyndelsen af teenageårene.
Formand for KL’s børne- og kulturudvalg Jane Findahl
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
Døgninstitutionerne skal blive bedre til at se sig selv som sælgere af en ydelse, som sagsbehandlerne i kommunerne køber. Hermed mener jeg ikke kun økonomiske sælgere, men også sælgere, der kan gøre det tydeligt, hvad de kan levere:
Hvad er det, den enkelte døgninstitution gør? Hvorfor gør den det? Hvad kommer der ud af det? Og hvad koster de enkelte ydelser?
Nu hvor kommunerne har økonomiske udfordringer, bliver det vigtigt at kunne sige: Hvad er det rent faktisk, vi får ud af det her?
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Fremtidens døgninstitution er ikke nødvendigvis kun en døgninstitution, men et mere fleksibelt tilbud, der for eksempel også kan bidrage til det forebyggende arbejde i kommunen. Spørgsmålet om en anbringelse behøver ikke altid at være et enten/eller, og i fremtiden bør døgninstitutionerne blive bedre til at tilbyde mellemting mellem at bo hjemme og være anbragt, så et barn for eksempel bliver ved med at komme på døgninstitutionen efter, at det er flyttet hjem.
Et godt eksempel på et fleksibelt tilbud er Børnehuset Fredericia for børn med forældre, der har en begrænset forældreevne. Her bor alle børn hjemme, og den ene fleksible yderlighed er, at barnet bare kommer i Børnehuset et par timer om ugen. Den anden yderlighed er, at barnet bliver hentet derhjemme klokken 7.00 om morgenen, får morgenmad i Børnehuset, og bliver fulgt til skole og fritidsaktiviteter af primærpædagogen, for så også at få aftensmad og til sidst blive afleveret derhjemme, hvor forældrene så klarer det, de er rigtig gode til, nemlig puttesituationen.
Formand for ForældreLANDSforeningen Alice Sørensen
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
For forældrene til de børn, der skal anbringes, er det vigtigste jo, at barnet får det bedste tilbud – men det kan være meget svært for forældrene at vurdere, hvad der er det bedste tilbud. Der må de bare have tillid til dem, der anbringer. Så som formand for Forældre-LANDSforeningen synes jeg, at den største udfordring er at sørge for, at døgninstitutionerne har den viden og erfaring, der skal til for at give børnene det bedste tilbud. Jeg tror, der er brug for en specialisering, for hvis man blander børn med alverdens vanskeligheder for meget sammen, får de ikke den behandling, de har brug for. Og efter kommunalsammenlægningen er der nok nogle kommuner, der prøver at anbringe alle de børn, der skal anbringes, på den eller de døgninstitutioner kommunen selv ejer – og der kan jeg godt frygte, at det ikke altid er det bedste tilbud.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Her vil jeg i hvert fald lægge vægt på, at der bør være et godt samarbejde med forældrene. Der er mange døgninstitutioner, der gør et kæmpe arbejde for at få børnene til at agere anderledes i bestemte situationer, men hvis de ikke også giver forældrene nogle redskaber til at bakke op om døgninstitutionens arbejde, ja, så flytter det ikke så meget. Et konkret eksempel kan være et barn, der bliver skældt ud af en pædagog og ringer hjem til sin mor og fortæller, at pædagogen bare er så og så dum. Hvis moderen ikke ved noget, kan hun selv reagere voldsomt og sige, at det er da også for galt og så ender det måske med at barnet stikker af fra institutionen og tager hjem til sin mor – men hvis institutionen først ringer til moderen og fortæller, at nu har vi altså haft den og den konflikt med din søn, og han ringer nok om lidt, så får moderen en chance for at møde sønnen på en helt anden måde. Så kan hun for eksempel sige: ‘Lad os prøve at lave et møde på institutionen, hvor vi alle sammen kan snakke om, hvad der er sket’.
Næstformand i Socialpædagogerne Benny Andersen
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
At kommunerne ikke anerkender og værdsætter den specialviden og de specialkompetencer, som døgninstitutionerne har. Det betyder, at ressourceknapheden lægger pres på fagligheden. Blandt andet ser vi jo en tydelig tendens til afspecialisering, så den enkelte døgninstitution kommer til at rumme børn og unge med vidt forskellige diagnoser og problemstillinger – og for eksempel både forventes at kunne støtte børn med svær autisme og børn, der har været udsat for incest. Det er også en trussel mod fagligheden, hvis institutionerne af økonomiske årsager bliver tvunget til at ansætte færre pædagoger eller medarbejdere, der mangler de rigtige kvalifikationer.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Fremtidens døgninstitutioner bør i langt højere grad være en del af det omgivende samfund. De skal ikke lukke sig om sig selv, men åbne op for lokalsamfundet og for eksempel indgå alliancer med alt fra den lokale skole og børnehave til sportsklubber, boligforeninger og lokale tømrermestre. Mottoet bør være: Brug og lad bruge. For at tage nogle konkrete eksempler kunne en spædbørnsinstitution åbne en rådgivning for teenagemødre med problemer, og en døgninstitution for unge kunne samarbejde med det lokale erhvervsliv om praktikpladser, som den unge fik støtte til at passe. Det sker allerede mange steder – men i fremtiden bør det ske meget, meget mere. Døgninstitutionerne bør i langt højere grad skabe den røde tråd for barnet eller den unge.
Formand for Foreningen af Danske Døgninstitutioner Tine Theker Stryhn
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
Døgninstitutionernes største udfordringer er kommunernes økonomi – eller mangel på samme. Som døgninstitution skal vi holde fokus, så det bliver en faglig vurdering af barnets behov, der styrer, hvilket tilbud barnet får – og ikke økonomien.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Jeg mener, at vi skal tænke i alternative løsninger, for eksempel med personale, der arbejder mere ude i familierne og med de unge, men som er tilkoblet døgninstitutionerne, så man sikrer et fagligt niveau og fællesskab. Derudover er det vigtigt, at kommunerne udvikler det tværkommunale samarbejde omkring specifikke specialopgaver, og hermed bevarer de faglige kompetencer og erfaringer, der er på mange døgninstitutioner.
Fremtidens døgninstitution bør også i højere grad være åben overfor det omgivende samfund ved for eksempel at invitere det lokale socialudvalg til at holde møder på døgninstitutionen, eller lade de døgnanbragtes klassekammerater komme på besøg. Og så bør døgninstitutionerne spille en større rolle både før og efter anbringelsen, idet de i højere grad bør inddrages i forebyggelse såvel som efterværn.
Bestyrelsesmedlem i Børne- og kulturchefforeningen Hanne Dollerup
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
Allerede nu ser vi et fald i antallet af traditionelle anbringelser på døgninstitution, og det fald tror jeg fortsætter. Kommunerne kigger på, hvordan de bruger deres ressourcer, og selv om jeg slet ikke vil sige, at den traditionelle døgninstitution har mistet sin berettigelse, bliver døgninstitutionerne nødt til at tænke i alternative ydelser, der matcher kommunernes efterspørgsel.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Fremtidens døgninstitution matcher købernes – altså kommunernes – fokus på en tidlig indsats og fokus på mindre indgribende foranstaltninger. Selv om der også i fremtiden vil være unge, der bor på døgninstitution i en årrække, bør døgninstitutionerne især spille en rolle i udredningsfasen. Derudover vil der være behov for fleksible døgninstitutioner med fokus på børn og unge i for eksempel det psykiske felt samt med misbrugsproblematikker – døgninstitutioner, der kan håndtere forskellige anbringelsesformer i samspil med familien.
Døgninstitutionerne vil fremadrettet få en væsentlig rolle i forhold til, at vi får viden om faglig effekt og metodisk viden om børn med særlige vanskeligheder – en viden, der kan bruges i efteruddannelsesøjemed, så indsatsen også kan fokuseres i normaltilbuddene.
Formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen
Hvad ser du som den største udfordring for døgninstitutionerne?
At man fra politisk side fremhæver familiepleje som et alternativ til døgnanbringelser. Jeg mener, at det er to meget forskellige tilbud, som retter sig mod to meget forskellige grupper af børn og unge. Jeg har for eksempel selv tilbragt meget tid på en døgninstitution som barn, og jeg ville aldrig have fungeret i en familiepleje. Men døgninstitutionerne skal blive bedre til at definere nogle succeskriterier og til at dokumentere deres resultater – og også gøre det klart, hvad man ikke kan dokumentere. For eksempel mener jeg ikke, man kan vurdere døgninstitutioner ved at undersøge, hvordan børn fra døgninstitutioner klarer sig sammenlignet med børn i andre foranstaltninger – for det er nogle helt andre børn, der anbringes på døgninstitution.
Hvordan bør fremtidens døgninstitution se ud?
Ambitionsniveauet bør hæves. De forventninger, vi har til, hvordan alle andre børn i Danmark skal klare sig, bør vi også have til børn fra døgninstitutioner. Hvis samfundet ønsker, at en bestemt andel af alle børn skal blive akademikere, bør vi have de samme ambitioner for børn på børnehjem. Døgninstitutionsbørn er ikke dummere end andre børn – de har bare behov for mere støtte og stimulans også intellektuelt og kulturelt.