Borgerne skal være med
På Senhjerneskadecenter Nord er det socialpædagogernes erfaring, at borgerne selv skal være med til at udvikle ny teknologi, hvis den skal nytte. Lige nu bygger de robotter sammen med forskere fra universitet
Øjnene stråler, og det store smil er fremme på Susan Elisa Busks ansigt, når hun fortæller om, hvordan hun er ved at bygge sin egen robot sammen med forskere fra Aalborg Universitet og socialpædagoger fra Senhjerneskadecenter Nord i Frederikshavn, hvor hun bor.
Projektet er det første af sin art. I alt er syv borgere fra centret ved at udvikle syv forskellige robotter, som kan forskellige ting alt efter, hvad borgeren ønsker. De skal være borgernes personlige hjælpere og er skræddersyet i funktion og udseende til hver enkelt af dem.
Robotterne skal hjælpe med små ting i dagligdagen. Det kan handle om at slukke lyset, tænde fjernsynet, sende en sms eller huske aftaler.
57-årige Susan Elisa Busk fik en hjerneskade efter en hjerneblødning, hun er lam i den ene side af kroppen og har svært ved at tale, men kommunikerer med lyde. Hun er til fest og ballade, og derfor har hun bestemt, at hendes robot skal sprede glæde. Den skal kunne danse, og så skal den have smukke øjne, der kan blinke, og flotte lange øjenvipper.
Borgerne har et meget ligeværdigt samarbejde med forskerne, og det giver dem en rigtig god følelse, at de kan bidrage til, at livet bliver nemmere for andre i samme situation, selvom de måske ikke selv får resultatet at se
Rikke Margrethe Ottesen, socialpædagog
Ligeværdigt samarbejde
Ideen til robotprojektet er opstået gennem et langvarigt samarbejde mellem Aalborg Universitet og Senhjerneskadecenter Nords såkaldte Living Lab, hvor forskere, medarbejdere og borgere i fællesskab udvikler ny viden og teknologi.
– Sammen med forskere fra universitetet har vi deltaget i flere projekter, hvor vi har udviklet prototyper på ny velfærdsteknologi. Oftest bliver teknologien ikke sat i produktion lige med det samme, for det kræver økonomiske midler. Men når det handler om robotprojektet, så bliver robotterne til virkelighed, for Helsefonden støtter projektet økonomisk, fortæller socialpædagog Katrine Hjorth Korsbæk.
Hun deltager sammen med bl.a. socialpædagog Rikke Margrethe Ottesen i projektet.
– Vi har et fantastisk samarbejde med universitetet, og vi vil rigtig gerne have dem i huset. Borgerne har et meget ligeværdigt samarbejde med forskerne, og det giver dem en rigtig god følelse, at de kan bidrage til, at livet bliver nemmere for andre i samme situation, selvom de måske ikke selv får resultatet at se. Det er selve processen og det at være betydningsfuld for andre, som tæller, siger Rikke Margrethe Ottesen.
Det giver livskvalitet
Hele foråret er forskerne kommet på ugentlige besøg på centret for sammen med borgerne og medarbejderne at finde ud af, hvilke udfordringer en lille robot kan hjælpe med, hvad den skal kunne, og hvordan den skal se ud.
– Det giver borgerne livskvalitet, at de er en del af noget større, og at de kan bidrage med noget, selvom de er blevet hjerneskadede. Med projektet bliver de en del af verden udenfor, og det er rart, at der kommer nogen her i huset, som har brug for deres viden og input, siger Katrine Hjorth Korsbæk.
At der denne gang endda er tale om et projekt, hvor der faktisk kommer noget konkret ud af det i form af syv forskellige robotter, gør det hele ekstra spændende. Susan Elisa Busk har i hvert fald tommelen oppe, når hun taler med Katrine Hjorth Korsbæk om, hvordan de snart skal besøge forskerne på Aalborg Universitet for at printe robotterne i 3D. Derefter skal robotten bygges, og planen er, at de er færdige, når projektet slutter til marts næste år.
Det er Susan Elisa Busk, der har tegnet skitsen til, hvordan hendes robot skal se ud. I projektet har hun samarbejdet med en forsker fra universitetet og socialpædagog Katrine Hjorth Korsbæk.
– Som socialpædagoger er vores rolle at sætte nogle gode rammer for samarbejdet og derved sikre, at borgerne får mest muligt ud af projektet. Vi fortæller forskerne, hvilke skader borgerne har, og hvilke udfordringer og behov de har. Samtidig taler vi med dem om, hvordan processen bør gribes an, hvis vi skal gøre det ordentligt og lykkes med det, siger Katrine Hjorth Korsbæk.
– Men først og fremmest er vi der for at støtte borgerne og inddrage dem. Vi er deres talerør og formidler deres synspunkter videre, hvis de ligesom Susan ikke selv kan tale, siger hun.
Fakta
Robotprojektet er støttet af Helsefonden med 100.000 kr. De syv robotter forventes at flytte ind på Senhjerneskadecenter Nord (SCN) i marts 2018, hvor projektet afsluttes.
SCN er et socialpædagogisk botilbud for voksne med en moderat til meget svær erhvervet hjerneskade. Der er plads til 24 beboere på centret, hvor der bl.a. arbejder socialpædagoger, sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
Med i hele processen
Når Aalborg Universitet og Senhjerneskadecenter Nord udvikler teknologi sammen, bliver medarbejdere og borgere inddraget helt fra begyndelsen og er med i hele processen. Ifølge de to socialpædagoger er det med til at sikre, at den nye teknologi gør nytte og bliver brugt.
– Hvis man skal udvikle noget, som skal bruges i arbejdet med borgerne, er det vigtigt, at borgerne bliver involveret så tidligt som muligt i projektet, og at der bliver taget udgangspunkt i deres behov. På samme måde er det vigtigt, at vi medarbejdere er en del af projekterne, fordi vi kender borgerne og har nemmere ved at kommunikere med dem, siger Rikke Margrethe Ottesen.
Og erfaringen er, at det er vigtigt for borgerne at være inde over selv de mindste beslutninger.
– Teknologien bliver helt klart bedst, hvis borgerne er med i hele processen. Og det kan være helt små ting som antallet af eller farven på nogle knapper, som det også er vigtigt for borgerne at få indflydelse på, siger hun.
Socialpædagogisk tankegang
Borgerne på senhjerneskadecentret har en erhvervet hjerneskade, som har resulteret i moderate til meget svære kognitive og fysiske tab af funktionsevnen. Det er borgere, som har brug for støtte 24 timer i døgnet, og der er stort fokus på at vedligeholde deres funktioner.
– Men vi har også borgernes udvikling for øje, og det støtter projekterne med universitet rigtig godt op om. Vi undersøger, hvordan vi kan bruge teknologien til at udvikle borgernes funktioner og til at øge deres selvbestemmelse og integritet, siger Katrine Hjorth Korsbæk.
Og det giver rigtig god mening for de to socialpædagoger.
– Det er jo helt i tråd med den socialpædagogiske tankegang, hvor vi ser mulighederne og fokuserer på alt det, som borgeren kan, og hvordan vi kan udvikle det yderligere, siger Rikke Margrethe Ottesen.