icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
sikrede 1.jpg
Sikrede institutioner

Forsker advarer mod mere magt

Regeringens lovforslag om flere magtbeføjelser til de sikrede institutioner, kan i værste fald ende med mere ungdomskriminalitet. Sådan lyder det fra forsker, der har skrevet ph.d. om pædagogik bag tremmer

Nogen havde smurt remoulade på væggen i den sikrede institution, hvor Martin Hoffmann var på besøg for at samle materiale til det, der senere er blevet til ph.d.-afhandlingen ’Pædagogik bag tremmer’. Og ingen af de drenge, der var anbragt, fordi de fx var sigtet for personfarlig kriminalitet, ville sige, hvem det var.

- Så er der ingen aftensmad. Vi spiser ikke før, det er tørret væk, lød det fra en af de ansatte – måske med lidt andre ord. Og så brød aggressionerne ellers ud i lys lue. Drengene ville ikke finde sig i en kollektiv afstraffelse. Hvorfor fuck måtte de ikke få noget mad? Det var jo ikke dem, der havde gjort noget!
Martin Hoffmann var bange for, at det nu ville gå helt galt og ende med en magtanvendelse. Men så greb en af de andre ansatte ind:

- Ro på. Rolig nu. Nu sætter vi os lige ned og får noget at spise.
Og så endte det med, at alle satte sig ned – og inden maden kom på bordet, havde en af drengene rejst sig og tørret remouladen væk.

Tålmodighed er en dyd
Martin Hoffmann bruger eksemplet til at vise, hvordan det med tillid og pædagogik kan lykkes at få unge på sikrede institutioner til at udvise en mere hensigtsmæssig adfærd, og hvordan sanktioner og magtdemonstrationer omvendt kan få konflikter til at eskalere.

- Den hårde måde at behandle hinanden på, hvor man siger: ’Hvis du ikke gør, som jeg siger, så straffer jeg dig,’ er bare en gentagelse af det, de unge kender udenfor tremmerne. Det er også den måde, de fx behandler hinanden på i bandegrupperingerne. Men det, de unge har brug for, er pædagoger, der går tæt på dem, danner relationer til dem og viser dem en ny vej at gå. Pædagoger, der går foran med lygten. Og hvis det skal lykkes, er tålmodighed en dyd, og tillid mellem de unge og medarbejderne er afgørende vigtigt.

Til november forsvarer Martin Hoffmann, der er lektor i pædagogik på Professionshøjskolen Absalon, sin ph.d.-afhandling på Roskilde Universitet. ’Pædagogik bag tremmer – unges hverdagsliv på en sikret institution mellem pædagogiske intentioner om forandring og kontrolbestræbelser,’ lyder den fulde titel. Afhandlingen bygger bl.a. på deltagerobservationer og interviews med medarbejdere og unge på to anonymiserede sikre afdelinger på sikrede institutioner.

Udsigt fra den sikrede institution Kompasset
Udsigt fra den sikrede institution Kompasset

Fakta om de sikrede institutioner

Sidste år var der i alt 572 anbringelser på landets 8 sikrede institutioner.

Langt de fleste af de unge på de sikrede institutioner er anbragt i varetægtssurrogat. Det vil sige, at de sidder varetægtsfængslet og afventer en eventuel dom for begået kriminalitet. De anbringes på en sikret institution, fordi de er under 18 år og derfor ikke må sidde i et almindeligt fængsel sammen med voksne kriminelle.

Man kan også anbringes på en sikret institution som led en ungdomssanktion, som er en særlig dom for unge under 18 år, som bl.a. inkluderer ophold på en sikret institution og en planlagt socialpædagogisk tilbud, eller man kan afsone en almindelig dom.

Andre er anbragt af kommunen, fordi det anses som absolut nødvendigt for at forhindre den unge i at begå kriminalitet, eller fordi den unge er til fare for sig selv eller andre.

Læs mere på regioner.dk

Mere magt kan øge skellet mellem de unge og pædagogerne, så pædagogerne i højere grad opfattes som fængselsbetjente, men det er ikke det, der skal til, hvis målet er at hjælpe de unge til at forandre deres liv og undgå kriminalitet.

Martin Hoffmann, lektor

Bekymret over lovforslag 
På baggrund af arbejdet med afhandlingen er Martin Hoffmann bekymret over regeringens lovforslag om øget magt på sikrede institutioner. Lovforslaget indebærer bl.a. tv-overvågning på indendørs arealer, døralarmer på dørene til de unges værelser og adgang til at personalet på de sikrede institutioner selv kan kropsvisitere de unge – i modsætning til i dag, hvor det er en opgave for politiet.

- Allerede i dag er der mange sanktionsmuligheder på de sikrede institutioner, hvor de unge fx bliver låst inde på deres værelser om aftenen, og flere magtbeføjelser kan komme til at spænde ben for det vigtige relationsarbejde. Mere magt kan øge skellet mellem de unge og pædagogerne, så pædagogerne i højere grad opfattes som fængselsbetjente, men det er ikke det, der skal til, hvis målet er at hjælpe de unge til at forandre deres liv og undgå kriminalitet. Det, der skal til, er det helt modsatte, nemlig at der gøres mere for at opbygge tillid og gode relationer.

- I dag bliver der fra lovgivernes side lagt op til, at de sikrede institutioner ikke skal være fængsler, men behandlingsinstitutioner. Og hvis målet ikke er straf, men behandling og reel resocialisering, er der brug for noget helt andet end kontrol, kontrol og mere kontrol. Fx tillid og tålmodighed.

Martin Hoffmann, lektor

Socialpædagogerne er også kritiske

Lovforslaget om bekæmpelse af ungdomskriminalitet har været i høring – og Socialpædagogerne er meget kritiske. Ud over at give øgede magtbeføjelser til de sikrede institutioner indebærer forslaget bl.a. etableringen af et ungdomskriminalitetsnævn, hvor børn helt ned til 10 år kan stilles for en dommer. Nævnet kan fastsætte en opdragende og genoprettende ‘straksreaktion’ og et ‘forbedringsforløb’ for unge, der begår alvorlig kriminalitet.

Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, siger:
- Lovforslaget peger den helt forkerte vej. Fokus flyttes fra socialpædagogisk behandling til kriminalisering af børn og unge – og det er vigtigt at holde sig for øje, at vi taler om meget udsat gruppe, der typisk lider af massive opvækstbetingede skader som følge af fx vold, misbrug i hjemmet, fysiske, psykiske, seksuelle overgreb, mangel på kærlighed og troværdige, nærværende voksne og/eller psykiatriske diagnoser.

Læs Socialpædagogernes høringssvar vedr. lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Læs Socialpædagogernes høringssvar vedr. konsekvensrettelser i andre love

Møde på bænken
Som eksempel på godt pædagogisk arbejde på en sikret institution nævner Martin Hoffmann en episode, hvor en ung ved morgenbordet gav udtryk for, at ’det hele var noget lort.’

- Der var et fast program med værksted og skole på helt bestemte tidspunkter, men en af pædagogerne greb muligheden og afveg fra programmet ved at sige til den unge: ’Kom. Lad os to gå en lille tur.’

Og så tog han den unge med ud på en bænk i forårssolen, hvor de længe sad og talte om, hvad den unge så ønskede sig af fremtiden. På bænken lagde den unge hårdheden væk og talte bl.a. om, at han gerne ville være håndværker. Socialpædagogen var god til at gribe situationen og skabe en afslappet stemning med dialog, og det kan netop være sådanne episoder, der kan være med til at plante et frø, som får den unge til at skifte kurs.

Martin Hoffmann understreger dog, at det kan være svært at måle effekten af en sådan samtale.

- Pædagogik er ligesom at bygge et hus. Der kan gå lang tid fra, man slår de første søm i, til det er færdigt, og man er nødt til at hele tiden at bygge lidt til og så lidt mere.

I dag er der kun videoovervågning på udearealerne. Regeringen foreslår, at indearealerne også skal videoovervåges
I dag er der kun videoovervågning på udearealerne. Regeringen foreslår, at indearealerne også skal videoovervåges

Mere kriminalitet
Martin Hoffmann er bekymret for, at flere magtbeføjelser på de sikrede institutioner kan få den stik modsatte effekt end målet om at nedbringe ungdomskriminalitet.
- Hvis man bruger magt, resulterer det nemt i en modmagt. Det så jeg også et eksempel på i et af mine interviews med en ung, der fortalte, hvordan en ansat havde ransaget hans værelse, selv om han ikke måtte – og hvordan de unge så næste dag svarede igen ved at gå amok og rasere institutionen. Jeg siger ikke, at man derfor bare skal give de unge lov til at gøre som de vil, men jeg siger, at man skal være opmærksom på, hvilke negative mønstre og spiraler, man sætter i gang.

På kort sigt mener han, at den øgede magt kan føre til mere udadreagerende og negativ adfærd inde på den sikrede institution – og på længere sigt kan det også føre til mere kriminalitet udenfor murene, fordi de unge bliver endnu mere forråede. I stedet for at gøre de sikrede institutioner mere fængselsagtige mener Martin Hoffmann, at man burde gå den helt anden vej og gøre dem mindre fængselsagtige. Og i langt højere grad finde alternative til sikrede institutioner som fx brug af fodlænke og ’anbringelse’ i eget hjem sammen med en pædagog.

- I dag bliver der fra lovgivernes side lagt op til, at de sikrede institutioner ikke skal være fængsler, men behandlingsinstitutioner. Og hvis målet ikke er straf, men behandling og reel resocialisering, er der brug for noget helt andet end kontrol, kontrol og mere kontrol. Fx tillid og tålmodighed.



Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbundsnyheder, Børn og unge