icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
colourbox17863148_digital adfærd.gif
Familieplejer

Sådan tackler du plejebarnets digitale liv

Børn og unges digitale verden fylder så meget, at man som plejefamilie ikke kan ignorere den – heller ikke, selvom man ikke helt forstår den. Derfor skal mobiltelefoner og tablets ud af værelserne og ind i stuen, så du kan være med

  • Jette Smed / Foto: Colourbox

– Teenagere bruger omkring seks timer om dagen uden for skolen med en skærm. Alene derfor er plejeforældre nødt til at interessere sig for de unges digitale verden.

Sådan siger Jonas Ravn, der er seniorkonsulent og projektleder på Center for Digital Pædagogik CfDP. Det synspunkt er Tore Kargo, der er afdelingsleder i Socialtilsyn Øst, helt enig i.

For plejefamilien er som de nærmeste omsorgspersoner helt centrale, når det kommer til børnenes digitale adfærd, tilføjer Tore Kargo. Og opførsel på nettet er blevet en del af den almindelige dannelse på linje med at sige pænt goddag til gæster og opføre sig ordentligt i en butik. Desuden interesserer tilsynet sig også for familiernes digitale vaner.

– Når man i dag i vuggestuer giver børn på 2 år en bog, så swiper de i stedet for at bladre. De tider er forbi, hvor en plejeforælder kan sige: ’Jeg ved faktisk ikke, hvad de laver på deres skærm, eller jeg går ikke så meget op i det.

Plejebørn i særlig risiko

Men ikke nok med det. Som familieplejer bør man ifølge Jonas Ravn have en skærpet opmærksomhed på den lidt usynlige digitale verden.

Han forklarer, at en del plejebørn kommer fra en baggrund, der giver dem problemer med at sætte rammer og grænser, når det kommer til digitale krænkelser, deling af personlige billeder osv. Nogle kan have forskellige opmærksomhedsforstyrrelser, der kan gøre det sværere for dem at gennemskue andres hensigter, hvorved de nemmere bliver snydt eller lokket med. Og det er ikke alle digitale fællesskaber, der er lige sunde.

Her er det vigtigt at tale med børnene om risikoen uden at udpensle farerne for de mindste, mener han.

– Man kan fx sige: ’Der kan være nogen på nettet, der vil dig noget dårligt – sige, at du skylder dem noget, true med at fortælle nogen af dine hemmeligheder eller dele billeder af dig.’ Overfor mindre børn kan man fx sige: ’Tænk på, hvis nogen delte et billede, hvor du pillede næse, hvordan ville du have det med det?’ Og så gælder det om at huske børnene på, at de altid kan komme og fortælle, hvis der sker noget ubehageligt, siger Jonas Ravn.

Det er et problem, at det ofte foregår ude af syne på værelset. Som omsorgsgiver skal man tættere på. Sid sammen i stuen, vær tæt på den digitale leg. Så det bliver legitimt, at det er noget, I er sammen om.

Tore Kargo, afdelingsleder i Socialtilsyn Øst

Brug din uvidenhed

Men at navigere i børn og unges digitale verden er langt fra nogen nem øvelse – og slet ikke, hvis den er fremmed land for en selv. Det vigtigste, man derfor kan gøre, er ifølge Jonas Ravn at interessere sig for indholdet og sikre sig, at der er en variation i forbruget.

– For at bevæge sig ind i de unges verden, kan man jo bruge sin uvidenhed positivt. Man kan sige: ’Det her ved jeg ingenting om, kan du ikke vise mig, hvordan du spiller det spil?’ eller: ’Hvad laver man på tiktok?’ siger han.

Jonas Ravn understreger, at det gælder om at vise en ægte interesse – at vise børnene, at det er noget, man gerne vil tale om. For dermed bliver der skabt en åbenhed, som gør, at de tør komme med problemerne, hvis de opstår.

Få skærmene ind i stuen

Tore Kargo foreslår, at man som familieplejer kommer tættere på børnenes digitale leg ved at få mobiltelefoner og tablets ud fra værelserne og ind i stuen.

– Det er et problem, at det ofte foregår ude af syne på værelset. Som omsorgsgiver skal man tættere på. Sid sammen i stuen, vær tæt på den digitale leg. Så det bliver legitimt, at det er noget, I er sammen om, siger han.

Samme råd gælder også for de større børn og unge: Når den 13-årige gerne vil spille det voldsomme bilspil GTA, så gælder det om at tale om spillet, interesse sig for, hvad der foregår i det, og prøve at være med.

– Det skal helst ikke være noget, de har for sig selv, for så har de ikke den voksne støtte, siger Tore Kargo.

Magt er ikke en mulighed

Men hvor meget skal plejebarnet have lov til at sidde foran skærmen?

Det er sikkert et spørgsmål, mange familieplejere stiller sig selv fra tid til anden. Og faktisk findes der ikke vidensbaserede anbefalinger om skærmtid, fortæller Tore Kargo – kort tid kan være skidt, og lang tid kan være godt. Det handler om indholdet og balancen i forhold til de øvrige ting, der sker i barnets liv.

Alligevel er det i orden at forsøge at begrænse skærmtiden, så nattesøvnen og skoletiden ikke bliver spoleret, mener han. Man skal bare huske, at alle aftaler og regler skal indgås frivilligt med barnet eller den unge. For retten til at kommunikere er sikret via konventionerne, og moderne kommunikation er ofte digital. Muligheden for at inddrage en telefon eller tablet er meget begrænset, hvis barnet ikke er med på ideen. I stedet skal der pædagogik og frivillige aftaler til – fx familieaftaler eller husaftaler, som kan laves sammen med børnene.

– Det skal være helt ekstremt, før man kan tage noget fra barnet, siger Tore Kargo.

Man skal give dem en følelse af, at det er ok at være på de sociale medier, og at de ikke bliver straffet og lukket ude for evigt, hvis de søger hjælp hos de voksne.

Jonas Ravn, seniorkonsulent og projektleder på Center for Digital Pædagogik

Skærmen er ok

Både Tore Kargo og Jonas Ravn mener, at det er godt at skabe nogle faste rammer om fx spil, mens der er andre digitale rum, som kan være fine at bruge mere tid på. Og så foreslår Jonas Ravn, at man indimellem giver en lørdag fri, hvor børnene kan give den fuld gas, så det digitale liv ikke altid handler om forbud og begrænsninger.

Den digitale verden er en vigtig arena, som børnene skal lære at beherske. Det er også stedet, hvor de mødes og laver aftaler med hinanden. Så hvis man sætter meget stramme regler op, kan det afskære dem fra fællesskabet, forklarer Tore Kargo.

Derfor duer det heller ikke at reagere ved fx at forbyde tiktok, hvis børnene kommer og fortæller om et problem eller noget ubehageligt, de har set.

– Man skal give dem en følelse af, at det er ok at være på de sociale medier, og at de ikke bliver straffet og lukket ude for evigt, hvis de søger hjælp hos de voksne, siger Jonas Ravn.

BLIV MEDLEM OG FÅ TRYGHED, NETVÆRK OG JURIDISK HJÆLP

Familieplejere hos Socialpædagogerne er en del af et fagligt fællesskab. Vi tilbyder et sikkerhedsnet og faglig udvikling gennem temadage og kurser. Få hjælp og rådgivning omkring ansættelsesretlige forhold.

5 KONTANTE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM

  • Billige forsikringer gennem Alka.
  • Fagforeningsfradrag: Du kan trække 6000 kr. årligt af dit kontingent fra i skat.
  • Rabatter på mange varer og services med LO Plus-kortet.
  • Rabatter og bonus gennem Forbrugsforeningen.
  • Lønforsikring, som dækker 80 % af din løn i op til 6 måneder, når du er medlem af Socialpædagogerne og Socialpædagogernes a-kasse.

Se den komplette liste af kontante medlemsfordele - og bliv medlem.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge