icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
52.png
Udviklingshandicap og autisme

Sådan spotter du autisme hos borgere med udviklingshæmning

Autisme kan være svært at få øje på hos mennesker med udviklingshandicap. Ofte maskerer de nedsatte kognitive funktioner symptomerne – men der er tegn, man som socialpædagog kan være opmærksom på. I denne guide får du seks gode råd til, hvordan du identificerer og støtter borgere med udviklingshæmning og autisme

1. Hold øje med manglende sprog og ritualiseret adfærd

Hos mennesker med autisme og udviklingshæmning får man ofte øje på de samme kendetegn som hos mennesker med autisme, der ikke har et udviklingshandicap. Det kan fx være ritualiseret adfærd, særinteresser og rigiditet.

Hos mennesker med udviklingshæmning kan borgeren have en seksualitet, der retter sig mod ting frem for mod andre mennesker. Borgeren kan have dårligt eller manglende sprog, og fraværet af forestillingsevne kan også være et tegn på autisme. Det er dog en kompetence, der også kan være kompromitteret af både udviklingshæmning og autisme.

2. Skab gode rammer

Når man skal skabe gode rammer for en borger med autisme og udviklingshæmning, kræver det først og fremmest, at rammerne svarer til, hvad det enkelte menneske konkret har behov for.

En borger i denne målgruppe har måske ikke behov for at bo i et stort botilbud, da det kan stresse ham eller hende. Rammerne skal give tilstrækkelig struktur og tage hensyn til borgerens komplekse diagnose. Hvis ikke rammerne er optimale, vil en specialiseret pædagogisk indsats ikke have den ønskede effekt på borgerens trivsel.

Ny faglig podcast

Hvordan kan du som socialpædagog bedst støtte en borger med udviklingshæmning, der samtidig har et skadeligt forbrug af rusmidler eller alkohol? Det kan du få gode råd til i det nyeste afsnit af Socialpædagogernes podcast.

Lyt med på sl.dk/podcast

3. Autismevenlig pædagogik gavner

Behovet for en autismevenlig pædagogik går igen fra andre autisme-målgrupper. Derfor har målgruppen gavn af, at socialpædagoger arbejder TEACCH-inspireret med fokus på at skabe forudsigelighed, struktur og genkendelighed. ABA-metoden (Applied Behaviour Analysis), som tager udgangspunkt i, hvordan menneskers adfærd bliver påvirket og ændret i samspil med omgivelserne, er også gavnlig, da den styrker borgeren i at lære fra omverdenen.

Den neuropædagogiske og neuroaffektive tænkning kan bruges til at identificere nærmeste udviklingszone og afdække, hvilke vanskeligheder og forstyrrelser borgeren har på autonomt, limbisk og præfrontalt niveau. Ud fra de forståelser kan man give støtte og hjælp samt skabe de interventioner, som den enkelte har brug for. 

4. Skab en specialiseret socialpædagogisk indsats

Borgere med udviklingshæmning og autisme er en målgruppe, der rummer kompleksitet. Derfor er en specialiseret tilgang, hvor man som socialpædagog har et indgående teoretisk og fagligt kendskab til begge diagnoser, en fordel. Den socialpædagogiske indsats kræver et fagligt blik, som er i stand til at identificere vanskeligheder og udfordringer hos den enkelte, og hvilke metoder der er nødvendige.

En solid forståelse af autisme er grundlæggende i arbejdet med målgruppen, så længe den ikke bliver rigid. Fleksibilitet og plads til at forstå det enkelte menneske, ud fra hvad han eller hun har brug for, er vigtigt i den socialpædagogiske tilgang.

5. Få øje på mistrivsel

Hvis man som socialpædagog har en mistanke om, at en borger med udviklingshæmning kan have autisme, er det vigtigt at holde øje med mistrivsel og udadreagerende adfærd. Mennesker med autisme er bedre hjulpet, hvis de har et intellekt, der kan kompensere for deres handicap, men det er mennesker med udviklingshæmning ikke i stand til. Derfor kan denne målgruppe udvise tegn på mistrivsel, hvis de fx oplever uforudsete ændringer i hverdagen, eller hvis rammerne er utilstrækkelige. Man bør især holde øje med, om der er et forøget stressniveau, tvangsritualer, selvskade eller udad- eller indadreagerende adfærd.

6. Brug udredning til at tilpasse indsatsen

En udredning er altid nyttig – og jo før, jo bedre. En udredning kan især være værdifuld i de tilfælde, hvor man som socialpædagog er i tvivl om, hvorvidt ens billede af borgeren er tilstrækkelig nuanceret. Udredningen giver nemlig en kvalificeret forståelse af borgeren og hans eller hendes udfordringer og kompetencer. Udredningen gør det samtidig muligt for fagpersonale at opstille relevante miljømæssige, strukturelle og læringsmæssige tiltag og tilgange.

Kilder: Marianne Fuusager, afdelingsleder VoksenBøgen, og Jimmi Nielsen, speciallæge i psykiatri og leder af enhed for oligofreni, Region Hovedstaden

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Boenheder, Kognitiv