En faglig løftestang
Pointen med supervision er at fremme refleksionen over den faglige praksis – og det kan alle sociale tilbud have gavn af, siger tilsynschef Kristina Vang Jensen. Derfor indgår brugen af supervision som et fast element, når Socialtilsynet kvalitetsvurderer et tilbud
'Jeg kunne heller ikke få Benny i bad i dag. Jeg giver snart op!'
Sådan lyder eksemplet på et dagbogsnotat, der kan få en lille alarmklokke til at ringe hos Socialtilsynet. Især hvis det er fulgt af flere lignende dagbogsnotater.
– Jeg har været på tilsynsbesøg på et botilbud, hvor medarbejderne måske 20 eller 30 gange skrev noget i retning af, at nu ville borgeren igen ikke i bad. Uden at stoppe op og reflektere: Hvorfor vil han ikke i bad? Hvad kan vi gøre anderledes? Er der nogen, der kan få ham i bad? Og hvad gør de, som kollegerne kan lære af? siger konstitueret tilsynschef i Region Hovedstaden Kristina Vang Jensen og fortsætter:
– I sådan en situation kan vi som Socialtilsyn gå ind og påpege, at fagligheden ikke er høj nok. Og så kan supervision være et af flere redskaber til at hæve det faglige niveau.
En af mange indikatorer
Når socialtilsynene skal vurdere kvaliteten af et socialt tilbud, kigger de på i omegnen af 35 til 40 forskellige indikatorer afhængigt af typen af tilbud. Én af disse indikatorer handler om, hvorvidt tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere.
For hver indikator giver Socialtilsynet en score mellem 1 og 5, og når det gælder supervision, bliver der typisk givet 5, når der er tale om løbende og målrettet ekstern supervision, der styrker medarbejdernes kompetencer og skaber faglig udvikling. Det trækker derimod ned, hvis supervisionen er intern i stedet for ekstern – eller hvis man har brugt den samme supervisor i mere end tre år.
Et blik udefra
– Intern supervision kan være rigtig fint, men ekstern supervision har den fordel, at man får et blik udefra. Det er fx vigtigt, hvis der er ved at opstå en forråelse, så personalet begynder at tale nedværdigende om borgerne, for det kan være svært at opdage, hvis man selv er en del af kulturen, siger Kristina Vang Jensen.
Hun understreger, at intern supervision – eller for den sags skyld helt manglende supervision – ikke behøver at være et problem i sig selv.
– Det er kun et problem, hvis den faglige kvalitet er lav, så borgerne ikke får den støtte, de har behov for. Eller hvis der fx er for mange magtanvendelser, siger hun.
Hvis Socialtilsynet vurderer, at det faglige niveau er for lavt, kan de fx give påbud om, at tilbuddet skal udarbejde en strategi for at hæve det faglige niveau.
– Og så kan supervision blive en del af strategien. Men det er ikke sådan, at vi giver påbud om, at der skal være supervision, siger Kristina Vang Jensen.
Hun understreger også, at supervision aldrig kan stå alene. Det allervigtigste er, at der også i dagligdagen er mulighed for faglig støtte og sparring. Særlig risiko ved alene-arbejde Kristina Vang Jensen mener, at alle sociale tilbud kan have gavn af supervision, for også dygtige medarbejdere kan blive dygtigere og lære af hinanden. Men Socialtilsynet sætter især fokus på supervision, hvis der generelt er en lav faglighed med et stort behov for kompetenceudvikling. Eller hvis der er meget alene-arbejde, så medarbejderne ikke får den daglige sparring med hinanden.
– Hele pointen med supervision er jo at fremme refleksionen over den faglige praksis. Hvis det, man går og gør, ikke virker, må man gøre noget andet. I stedet for fx at give borgerne ’skylden’. Det er helt naturligt, at man som medarbejder kan føle frustration, hvis det fx ikke lykkes at få en borger i bad. Men der skal være et rum, hvor man kan komme af med frustrationen, så det ikke går ud over
borgeren – og hvor man kan reflektere over, hvad man kan gøre anderledes næste gang.
Hvis det, man går og gør, ikke virker, må man gøre noget andet.
Kristina Vang Jensen, konstitueret tilsynschef
Er din supervision i orden?
I 2020 udgav Socialstyrelsen en vejledning, som Socialtilsynet kan bruge til at vurdere, om den eksterne supervision på et socialpædagogisk tilbud er god, mindre god eller mangelfuld. Vejledningen slår fast, at:
- Ekstern faglig supervision indebærer, at supervisionen ledes af en ekstern supervisor, der ikke er ansat på den arbejdsplads, hvor supervisionen udføres.
- Supervisoren bør have en relevant uddannelse og kvalifikationer til at lede supervisionen og en relevant uddannelse og kvalifikationer på områder, som er centrale for det pågældende sociale tilbud. Det kan fx være i forhold til tilbuddets målgruppe eller anvendte metoder og tilgange.
- God, ekstern faglig supervision er, når supervisor skaber rammer for læring, udvikling, selverkendelse og nye perspektiver på den socialpædagogiske praksis. Det er afgørende, at supervisor har en udforskende, nysgerrig og ikke-værdiladet holdning til tilbuddets praksis og udfordringer.
- Supervisionen bør være aftalebestemt, så der er klare rammer for formål, form, aflysninger, deltagerkreds, samarbejdsperiode og evaluering.
Læs mere i ’Faglig vejledning til socialtilsynet: Ekstern supervision og faglig sparring’, som du finder på socialstyrelsen.dk under ’udgivelser’.