To dage med fagligt fællesskab, fagkamp og børnenes egne stemmer

For det skorter ikke på ambitioner for landets udsatte børn fra regeringens side, der med reformen Børnene Først vil anbringe flere børn udenfor hjemmet i plejefamilie. Men ifølge forbundsnæstformanden knækker kæden, hvis hjælpen ikke følger med:

– Vi ser alt for mange eksempler på kommuner, som ikke stiller den nødvendige støtte til rådighed både til barn og familie. Det er et kæmpe svigt, og det kan i sidste ende føre til et brud i anbringelsen. Det skal ikke være sådan, at I skal kæmpe for at få den hjælp, I har brug for, når I lægger en kæmpe indsats. I skal have professionel supervision efter behov. I skal have ret til at anmode om supervision.

For der er ingen tvivl om, at familieplejere fortjener bedre arbejdsforhold:

– I gør en kæmpestor forskel, og jeg ved, at mange af jer elsker jeres arbejde. I har en helt særlig mulighed for at give et barn eller ung en chance i livet. Og med jobbet kommer en masse kærlighed tilbage fra et menneske, der har brug for jer. Også derfor giver arbejdet som familieplejere så meget mening.

Og hvad vilkårene angår, henviste Verne Pedersen til en anden vigtig begivenhed. Siden sidste landskonference er der nemlig faldet afgørelse i grænsesagen mellem Serviceforbundet og Socialpædagogerne, der har stor indflydelse på netop kampen for bedre vilkår.
Læs - Forbundsformand på landskonferencen: Nu skal vi videre. 

Socialpædagogerne med i det politiske maskinrum

Politisk har Socialpædagogerne med Verne Pedersens ord på ny ’kridtet skoene’ og er klar til at bidrage til arbejdet med implementeringen af reformen, der kan få stor betydning for familieplejeres vilkår. For Socialpædagogerne bliver allerede hørt på højeste politiske sted:

– Socialministeren anerkender udfordringerne. Regeringen nedsætter i begyndelsen af det nye år en arbejdsgruppe, som skal se på en reform af plejefamilieområdet. Så der ER opmærksomhed på sagen. Vi sidder med i arbejdsgruppen med fokus på både bedre faglig støtte og bedre vilkår for familieplejere.

Faglige vitaminer fra fagfolk og tidligere plejebørn

På konferencen, der emmede af gensynsglæde og fagligt fællesskab, fik deltagerne, der kom fra hele landet, også mulighed for at hente direkte inspiration til plejeopgaven.
En række af landets førende eksperter bar nemlig konferencens tema om ’Relationers betydning og udvikling i plejefamilien’ frem med oplæg og workshops.

På konferencens første dag gjorde Rikke Yde Tordrup, psykolog og specialist i klinisk børnepsykologi, deltagerne klogere på, hvorfor man som plejeforælder godt kan være fagligt stolt, når et tidligere omsorgssvigtet barn med tiden udskifter sin afvisende adfærd med et lille blik over skulderen rettet mod plejeforælderen. Det vidner nemlig om, at man har skabt en tilknytning.

Men en helt anden type ’eksperter’ vakte også stor opmærksomhed, debat og faglig refleksion. En af dem var Fransiska Mannerup, der på workshoppen ’Er det sådan de så mig’, beskrev sine erfaringer med aktindsigt, og de følelser, det vakte, da hun som 19-årig fik adgang til samtlige dokumenter fra sin egen børnesag.

Oplevelsen af at møde det ofte subjektive og nedladende sprog, sagsbehandlere og tidligere plejeforældre beskrev hende med sort på hvidt var slet og ret:

– Noget af de mest ubehagelige, jeg længe har læst.

Og fordi plejebørn idag allerede fra teenagealderen kan søge aktindsigt i deres sag, mens de bor hos plejefamilien, bør alle familieplejere udvise sproglig eftertanke, når de kommunikerer med kommunen om barnet, lød opfordringen fra Mette Larsen, antropolog og chefkonsulent i Videnscenter for Anbragte Børn og Unge, der har skrevet en bog om emnet:

– I skal være opmærksomme på, at det, I skriver kan få indflydelse på jeres relation til plejebarnet. 

Mød fire familieplejere fra landskonferencen.