Ufaglærte vikarer påvirker borgerne
Det er ofte nødvendigt med vikarer for at få enderne til at nå sammen på de botilbud, hvor Helle-Marlene Mølster er tillidsrepræsentant. Men vikarerne er sjældent socialpædagoger. Og det kan mærkes på borgernes trivsel
– Det er svært at finde gode folk til at være vikar, lyder det fra Helle-Marlene Mølster, der er TR på tre botilbud for mennesker med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.
Hendes oplevelse er, at når en socialpædagogisk kollega er syg eller væk fra arbejdet af andre årsager, skal opgaverne med de ofte plejekrævende borgere naturligvis løses af andre – og det bliver ofte personale uden pædagogisk baggrund.
Og selvom det er vikarer, som løser opgaverne og tager fra, kan det mærkes, understreger Helle-Marlene Mølster.
– Man kan mærke det på borgerne. Vi har en stor pædagogisk opgave, når der har været vikarer. Det er ikke sådan noget, man altid kan måle, men når en vikar fx har meget fokus på den sundhedsfaglige del, så kan man glemme at se mennesket samtidig, fordi de ikke ser med pædagogiske øjne, siger hun.
Jakken er mindre vigtig
Selvom opgaven er at rense et sår eller at hjælpe borgeren i tøjet, så skal det pædagogiske altid tænkes med, fastholder Helle-Marlene Mølster. For ellers risikerer man, at borgerne trækker sig ind i sig selv, hvis de ikke mødes af den rette faglighed. Og man kan tydeligt mærke det, når en borger har været sammen med en ufaglært, lyder det.
– Som socialpædagoger giver vi ikke bare borgeren tøj på. Det er hele processen omkring det, der er vigtig. Når vi fx skal støtte borgeren i at få en jakke på, har vi borgeren med i hele processen, og det betyder sgu ikke så meget, hvordan den jakke sidder bagefter. Vi er sammen om livet og om at løse dagligdags udfordringer, siger Helle-Marlene Mølster.
Vi har en stor pædagogisk opgave, når der har været vikarer.
Helle-Marlene Mølster, socialpædagog og TR
Det pædagogiske er vigtigst
Derfor skal det pædagogiske være det vigtigste, mener hun, for det er der, at potentialet for udvikling – og livskvalitet – ligger. Og det handler for Helle-Marlene Mølster om at anerkende den socialpædagogiske faglighed og værdien af en uddannelse.
– Vikarerne udfører deres arbejdsopgaver, mens vi socialpædagoger har et andet blik for det hele menneske, fordi vi har en anden faglighed. Men det giver os også et stort ansvar for at klæde vikarerne ordentligt på og dele ud af vores viden, siger hun.